Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
3004852_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 18. marts 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 238 (alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 238:
Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 12. marts 2025 redegøre for, hvor
mange af de udlændinge, som er forsvundet fra Kærshovedgård, der er dokumen-
teret udrejst eller med sikkerhed kan siges at være udrejst af landet? Vil ministeren
samtidig redegøre for, hvorfra erfaringerne om, at flere af de forsvundne udlæn-
dinge skulle være udrejst af landet, helt konkret stammer?
Svar:
Siden jeg tiltrådte som udlændinge- og integrationsminister, er jeg løbende blevet
forelagt oplysninger og baggrundsmateriale vedrørende udsendelsesområdet, her-
under også om Hjemrejsestyrelsens arbejde med forsvundne udlændinge.
Hjemrejsestyrelsen har ved gennemgang af kontrolsager vurderet, at i en væsentlig
andel af sagerne er de forsvundne udlændinge uden lovligt ophold udrejst af Dan-
mark uden at orientere myndighederne. En sådan vurdering beror på Hjemrejse-
styrelsens arbejde med revurderinger af efterlysninger. Når en udlænding forsvin-
der, mens Hjemrejsestyrelsen behandler udsendelsessagen, anmoder Hjemrejse-
styrelsen politiet om at efterlyse den pågældende i Kriminalregisteret ved at ned-
sætte et såkaldt spærrekort på den pågældende udlænding. Spærrekortet angiver,
hvilke foranstaltninger politiet skal iværksætte, hvis udlændingen antræffes.
Hjemrejsestyrelsen foretager i dag senest efter 3 år og i visse tilfælde tidligere en
revurdering af det nedsatte spærrekort i form af en række kontrolundersøgelser
med henblik på at vurdere, om der er indikationer på, at udlændingen opholder sig
her i landet. Hvis udlændingen på den baggrund skønnes udrejst af Danmark, an-
moder Hjemrejsestyrelsen som udgangspunkt politiet om at ophæve spærrekortet,
udlændingen registreres som udrejst, og indrejseforbuddet aktiveres, såfremt
dette opfylder betingelserne herfor. Hvis spærrekort relaterer sig til udlændinge på
tålt ophold eller visse udvisningsdømte udlændinge, forlænges spærrekort, med-
mindre der foreligger konkrete oplysninger om, at udlændingen er udrejst.
Side
1/2
11. april 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2025 - 4419
3147959
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om, hvor mange af de udlændinge, som er forsvundet fra Kærshovedgård, der er dokumenteret udrejst eller med sikkerhed kan siges at være udrejst af landet
Udover egne kontrolundersøgelser, modtager Hjemrejsestyrelsen løbende oriente-
ringer fra andre medlemslande om, at en udlænding, der tidligere har været regi-
streret som forsvundet, er dukket op i et andet medlemsland.
Hjemrejsestyrelsen foretager ikke registrering af, hvor mange af de udlændinge,
der er efterlyst i Kriminalregistret som forsvundne, der efterfølgende konstateres
udrejst eller skønnes udrejst på baggrund af kontrolundersøgelser. Det er derfor
ikke muligt at trække tal herpå. Det er dog vurderingen, at en væsentlig andel af
disse forsvundne udlændinge uden lovligt ophold faktisk udrejser af Danmark.
Som jeg har sagt før, er det kun positivt, hvis udlændinge uden lovligt ophold, som
skal udsendes, vælger at udrejse frivilligt uden myndighedernes bistand. Udlæn-
dinge uden lovligt ophold er nemlig uønskede og skal udrejse af Danmark. Det har
de pligt til, og det synes jeg, at de skal gøre så hurtigt som overhovedet muligt.
Afslutningsvis vil jeg henvise til, at jeg ikke kan oplyse, hvor mange af de 311 for-
svundne udlændinge fra Udrejsecenter Kærshovedgård, der med sikkerhed er ud-
rejst af Danmark. Dette understregede jeg også under samrådet. Jeg kan dog op-
lyse, at Hjemrejsestyrelsens kontrolundersøgelser også omfatter de 311 udlæn-
dinge.
Kaare Dybvad Bek
/
Christina Fløystrup
Side
2/2