Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
3003561_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 14. marts 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 233 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina
Lorentzen Dehnhardt (SF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 233:
Vil ministeren redegøre for, om det er rimeligt, at en syrisk borger ikke kan få per-
manent ophold, fordi han får en arbejdsskade i Danmark, kommer på sygedag-
penge og dernæst får et fleksjob? Vil ministeren videre redegøre for, hvilke mulig-
heder der er for, at sådanne mennesker kan få permanent ophold og i sidste ende
statsborgerskab?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan generelt oplyse, at meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse som udgangspunkt forudsætter, at udlændingen
lovligt har boet her i landet med opholdstilladelse i mindst 8 år og opfylder en række
betingelser om bl.a. beskæftigelse, sprog og selvforsørgelse, jf. udlændingelovens
§ 11, stk. 3 og 4.
Beskæftigelseskravet indebærer, at udlændingen skal have været i ordinær fuld-
tidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6
måneder inden for de sidste 4 år forud for meddelelse af tidsubegrænset opholds-
tilladelse, jf. § 11, stk. 3, nr. 8. Endvidere et det et krav, at udlændingen må antages
at være tilknyttet arbejdsmarkedet på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholds-
tilladelse vil kunne meddeles, jf. § 11, stk. 3, nr. 9.
Beskæftigelseskravene i § 11, stk. 3, nr. 8 og 9, kan opfyldes ved fleksjob, idet fleks-
job sidestilles med fuldtidsbeskæftigelse. Dette er begrundet i, at fleksjob er et til-
bud til personer, der har en så varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, at personen
ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på
arbejdsmarkedet.
Endvidere medregnes perioder med fravær som følge af bl.a. sygdom, f.eks. pga.
en arbejdsskade, inden for rammerne af et ansættelsesforhold, som ordinær be-
skæftigelse.
Side
1/3
9. april 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2025 - 4321
3146175
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 233: MFU spm., om det er rimeligt, at en syrisk borger ikke kan få permanent ophold, fordi han får en arbejdsskade i Danmark, kommer på sygedagpenge og dernæst får et fleksjob
Efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, er meddelelse af tidsubegrænset op-
holdstilladelse betinget af, at udlændingen ikke i de sidste 4 år forud for indgivelsen
af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil udlændingen vil kunne
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, har modtaget offentlig hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik eller integrationsloven bortset fra hjælp i form af enkeltstå-
ende ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til for-
sørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet
herfor.
Sygedagpenge tildeles ikke efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven og
vil derfor ikke have betydning for udlændingens mulighed for at få tidsubegrænset
opholdstilladelse.
Endvidere kan Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyse, at det følger af ud-
lændingelovens § 11, stk. 19, at der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilla-
delse, uanset at bl.a.
betingelserne i bl.a. stk. 3, nr. 5, 8 og 9, ikke er opfyldt, hvis
betingelserne ikke kan kræves opfyldt, fordi Danmarks internationale forpligtelser,
herunder FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap, tilsiger det.
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at det som ud-
gangspunkt er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets medde-
lelse, at ansøgeren har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i 2 år ved udgangen
af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forven-
tes vedtaget, jf. § 5 A i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation
(cirkulæreskrivelsen).
Det er ligeledes en betingelse, at ansøgeren skal have været i ordinær fuldtidsbe-
skæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måne-
der inden for de sidste 4 år, ligesom man skal være tilknyttet arbejdsmarkedet på
det tidspunkt, hvor lovforslaget om indfødsrets meddelelse fremsættes, jf. cirkulæ-
reskrivelsens § 23 A.
I beregningen af beskæftigelseskravet vil beskæftigelse i fleksjob medregnes som
ordinær fuldtidsbeskæftigelse uanset den faktiske arbejdstid.
Hvis ansøgeren har været helt eller delvist sygemeldt i en periode inden for ram-
merne af et ansættelsesforhold, f.eks. pga. en arbejdsskade, kan perioden medreg-
nes som ordinær fuldtidsbeskæftigelse. I denne forbindelse har det heller ingen be-
tydning om ansøgeren har modtaget sygedagpenge eller løn under sygdom. Det
afgørende er, om sygefraværet er sket inden for rammerne af et ansættelsesfor-
hold.
Modtagelse af sygedagpenge kan imidlertid have betydning for ansøgerens opfyl-
delse af selvforsørgelseskravet, jf. cirkulæreskrivelsens § 23, idet det følger heraf,
at såfremt ansøgeren har modtaget dagpenge, herunder sygedagpenge, i en peri-
ode på sammenlagt mere end 4 måneder i de seneste 5 år forud for fremsættelsen
af et lovforslag om indfødsrets meddelelse, vil perioden, hvor ansøgeren skal være
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 233: MFU spm., om det er rimeligt, at en syrisk borger ikke kan få permanent ophold, fordi han får en arbejdsskade i Danmark, kommer på sygedagpenge og dernæst får et fleksjob
selvforsørgende, blive forlænget med en periode svarende til den samlede dagpen-
geperiode, der overstiger 4 måneder. En længere dagpengeperiode kan således for-
længe den periode, hvor ansøgeren ikke må have modtaget ydelser efter lov om
aktiv socialpolitik eller integrationsloven.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan afslutningsvist oplyse, at såfremt ansø-
geren på grund af en langvarig funktionsnedsættelse ikke opfylder en eller flere
betingelser for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, vil sa-
gen efter omstændighederne kunne forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg
med henblik på udvalgets stillingtagen til, om ansøgeren kan meddeles dispensa-
tion fra den eller de betingelser, som ansøgeren ikke måtte opfylde.
Kaare Dybvad Bek
/
Øzlem Akar
Side
3/3