Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt
3006192_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. april 2025
Politikontoret
Maria Thostrup Jakobsen
2025-03428
3661778
Besvarelse af spørgsmål nr. 230 (Alm. del) fra Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 230 (Alm. del), som
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til
justitsministeren den 14. marts 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm. om, hvad politiet gør, når en udlænding, der er registreret som udeblevet eller forsvundet fra Kærshovedgård, bliver fundet et andet sted i landet
Spørgsmål nr. 230 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvad politiet konkret gør i de tilfælde,
hvor en udlænding, der er registreret som udeblevet eller
forsvundet fra Kærshovedgård, bliver fundet et andet sted i
landet?”
Svar
:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Indledningsvis kan Rigspolitiet oplyse, at det er
Hjemrejsestyrelsen, der løbende foretager opfølgning på,
hvorvidt kontrolforpligtelser overholdes. Såfremt en udlænding
ikke overholder sine kontrolforpligtelser på et udrejsecenter,
foretager Hjemrejsestyrelsen anmeldelse til politiet.
Anmeldelsen sker elektronisk via mail til den politikreds, hvor
udlændingen har melde-, opholds- eller underretningspligt, og
indeholder en opgørelse af de kontrolforpligtelser, der ikke er
overholdt.
Udrejsecenter Kærshovedgård er beliggende i Midt- og
Vestjyllands
politikreds,
hvorfor
anmeldelser
fra
Hjemrejsestyrelsen vedrørende udlændinge med melde-,
opholds- og underretningspligt hertil indgår til Midt- og
Vestjyllands Politi. Midt- og Vestjyllands Politi foretager ved
modtagelse en kvalitetssikring af anmeldelserne.
Er udlændingens opholdssted ukendt af politiet, opretter
politikredsen en efterlysning i Det Centrale Kriminalregister
(KR), hvis det vurderes, at anmeldelsen kan danne grundlag
herfor. Efterlysningen indeholder en tydelig vejledning om de
sagsbehandlingsskridt, som skal iværksættes i tilfælde af, at en
anden politikreds træffer udlændingen.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi og Østjyllands Politi. Politikredsene er
udvalgt, idet de omfatter Danmarks to største byer, hvor det
formodes, at mange udlændinge vil søge imod.
Københavns Politi har oplyst, at såfremt politikredsen antræffer
en udlænding, som har overtrådt sin melde-, opholds- eller
underretningspligt på Udrejsecenter Kærshovedgård, vil det
fremgå af et såkaldt spærrekort i KR og af Midt- og Vestjyllands
Side 2/3
UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm. om, hvad politiet gør, når en udlænding, der er registreret som udeblevet eller forsvundet fra Kærshovedgård, bliver fundet et andet sted i landet
Politis sag, hvilke pligter den pågældende udlænding har
overtrådt, og hvorfor den pågældende er eftersøgt.
Københavns Politi indskærper den pålagte pligt for
udlændingen, sigter vedkommende for relevante overtrædelser
samt afhører den pågældende, hvorefter spærrekortet i KR
slettes igen. Hvis de strafbare forhold er til det, kan
vedkommende fremstilles i grundlovsforhør med henblik på
fængsling. Da sagen om overtrædelse af melde-, opholds- eller
underretningspligt på Udrejsecenter Kærshovedgård er
hjemmehørende i Midt- og Vestjyllands politikreds, kontakter
Københavns Politi Midt- og Vestjyllands Politi, som forestår
kontakt til andre relevante myndigheder.
Østjyllands Politi har oplyst, at i de situationer, hvor politiet
antræffer en udlænding og konstaterer, at den pågældende i KR
er registreret med et spærrekort, indskærpes melde-, opholds-
eller underretningspligten, eller der foretages frihedsberøvelse
af udlændingen med henblik på fremstilling i retten. Dette
afhænger af spærrekortets karakter.
Østjyllands Politi har endvidere oplyst, at såfremt politikredsen
frihedsberøver og fremstiller en udlænding, som er efterlyst på
grund af overtrædelse af de omhandlede kontrolforpligtelser,
oversendes sagen til Midt- og Vestjyllands Politi til videre
foranstaltning.
Østjyllands Politi foretager herudover en særskilt orientering af
Midt- og Vestjyllands Politi og Hjemrejsestyrelsen om den
foretagne frihedsberøvelse af hensyn til de pågældende
myndigheders tilrettelæggelse af deres sagsbehandling i
forbindelse med udlændingens lovovertrædelser.”
Justitsministeriet kan desuden henvise til ministeriets besvarelse af 30.
januar 2025 af spørgsmål nr. 95 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg, hvor der er nærmere redegjort for Nordjyllands Politis
fremgangsmåde, hvis man i politikredsen antræffer en udlænding med
opholdspligt på Udrejsecenter Kærshovedgård.
Side 3/3