UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 116: Spm. om, hvilke tiltag andre europæiske lande (herunder eksempelvis Schweiz, EU's medlemslande og Storbritannien) iværksætter for at opspore udlændinge, der er forsvundet fra myndighederne

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 14. januar 2025 stillet følgende

spørgsmål nr. 116 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 116:

Vil ministeren, i forlængelse af besvarelsen af UUI alm. del - spm. 57, redegøre for,

hvilke tiltag andre europæiske lande (herunder eksempelvis Schweiz, EU's med-

lemslande og Storbritannien) iværksætter for at opspore udlændinge, der er for-

svundet fra myndighederne?

Svar:

EU's medlemsstater står fortsat over for store udfordringer med at effektuere

afgørelser om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold. Det

bemærkes, at medlemsstaternes retlige og administrative rammer for tilbagesen-

delse varierer betydeligt, hvilke også afspejles i den praktiske forvaltning heraf.

Visse lande, har oplyst om vanskeligheder med at forhindre, at personer forsvinder,

utilstrækkelige ressourcer samt begrænset administrativ kapacitet til at følge op på

afgørelser om tilbagesendelse.

Det er værd at fremhæve, at Danmark sammenlignet med andre europæiske lande

har meget få udlændinge i udsendelsesposition, og at antallet har været faldende

de seneste år. Antallet af forsvundne udlændinge er ligeledes meget lavt i forhold

til i andre EU-lande. Denne udvikling skyldes blandt andet en målrettet hjemrejse-

indsats og et tæt myndighedssamarbejde på hjemrejseområdet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet bidrag fra Udenrigsministeriet via danske ambassader i Europa om tiltag

i de pågældende lande.

I Belgien kan en udlænding med en tilbagesendelsesafgørelse blive tilbageholdt og

indkvarteret på et lukket udrejsecenter med henblik på at forberede udrejse, hvis

vedkommende ikke udrejser inden udrejsefristen. Der optages biometri på cente-

ret og foretages et sundhedstjek. Hvis der er mistanke om, at udlændingen vil

Side

1/5

2. maj 2025

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2025 - 932

3138196

UUI, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 116: Spm. om, hvilke tiltag andre europæiske lande (herunder eksempelvis Schweiz, EU's medlemslande og Storbritannien) iværksætter for at opspore udlændinge, der er forsvundet fra myndighederne

undgå kontakt eller forsvinde fra myndighederne, kan det føre til strengere tiltag

og sanktioner såsom indrejseforbud til Belgien.

I Bulgarien iværksættes en efterlysning, hvis myndighederne ikke kan opspore en

udlænding.

I Estland er der ikke iværksat specifikke tiltag, da det ikke er en hyppig udfordring i

landet. Hvis en forsvunden udlænding vender tilbage til Estland, kan personen blive

tilbageholdt eller pålagt tilsyns- eller overvågningsforanstaltninger på et opholds-

sted, mens ansøgning om international beskyttelse er under behandling. Hvis der

er truffet endelig afgørelse, eller hvis der er udstedt en tilbagesendelsesafgørelse,

kan personen tilbageholdes ved anbringelse på et detentionscenter. Såfremt tilba-

geholdelse ikke er muligt, pålægges personen tilsyns- og overvågningsforanstalt-

ninger.

I Finland udstedes en efterlysning på den forsvundne udlænding, og derefter opsø-

ges personen på boligadresse eller andre kendte opholdssteder, derudover indhen-

tes der oplysninger fra andre myndigheder.

I Grækenland kan en udlænding med en tilbagesendelsesafgørelse pålægges for-

pligtelser som regelmæssigt fremmøde ved de relevante myndigheder og derud-

over stilles en økonomisk garanti for at undgå, vedkommende forsvinder.

I Irland kan enhver udlænding, der har fået udstedt en afgørelse om tilbagesendelse

blive anholdt uden en arrestordre. Såfremt personen ikke er frivilligt udrejst, kan

myndighederne iværksætte en undersøgelse, som kan resultere i en tvangsmæssig

udsendelse.

I Kroatien kan myndighederne deponere over visse økonomiske midler, forbyde ud-

lændingen i at forlade en anvist boligadresse og pålægge personen meldepligt, hvis

de ikke overholder forpligtelse om at udrejse af EU. I tilfælde, hvor der er mistanke

om, at udlændingen ikke vil overholde forpligtelsen til at forlade EU inden for den

angivne tidsramme, vil de blive tvangsfjernet, eller hvis tvangsfjernelse ikke omgå-

ende er muligt, vil tilbageholdelse blive beordret indtil tvangsfjernelse.

I Letland findes der ingen procedurer for opsporing af udlændinge, der er forsvun-

det fra myndighederne. Hvis en udlænding er forsvundet, vil politiet underrette re-

levante myndigheder i nabolande og opsøge mulige opholdssteder, herunder bo-

pæl og ved familie for at lokalisere personen.

I Litauen er der ikke implementeret tiltag, hvis formål er at opspore forsvundne

udlændinge. Der er ligeledes ingen ensartet metode til at opspore udviste udlæn-

dinge. Som en general procedure iværksættes en eftersøgning, hvis det ikke er mu-

ligt at komme i kontakt med udlændingen, eller hvis udlændingen har forladt sit

opholdssted. Der foretages yderligere kontrol af bopæl og arbejdsplads, hvis myn-

dighederne ikke kan få kontakt til udlændingen.

Side

2/5

I Nederlandene er der ikke implementeret tiltag til at lokalisere udlændinge ved

unddragelse. I de tilfælde, en udlænding unddrager sig myndighederne, vil oplys-

ningen fremgå af flere statslige systemer, og politiet kan iværksætte en eftersøg-

ning og pågribe den pågældende.

I Norge er der iværksat tiltag som beslaglæggelse af dokumenter, melde- og op-

holdspligt, pågribelse og internering for at reducere risikoen for, at en udlænding

unddrager sig en afgørelse om at udrejse. Hvis en udlænding uden lovligt ophold er

forsvundet inden afgørelsen om tilbagesendelse er effektueret, vil politiet iværk-

sætte en efterforskning og efterlysning i relevante registre. Der benyttes også op-

søgende kontrolvirksomhed søgning i åbne kilder og ved tæt samarbejde med rele-

vante interne såvel som eksterne agenturer.

I Polen bliver en udlænding meldt eftersøgt på lige fod med polske statsborgere.

Den polske grænsevagt vil derefter blive varslet og følge myndighederne videre an-

visninger i håndtering af sagen.

I Portugal indkvarteres en udlænding på et midlertidigt center, hvis personen har

en tilbagesendelsesafgørelse og mistænkes for at unddrage sig udrejse. Hvis perso-

nen er forsvundet, udstedes en arrestordre. Når personen er fundet, vil vedkom-

mende blive ført tilbage til et udrejsecenter, indtil tilbagesendelsen kan effektue-

res.

I Rumænien kan myndighederne gennemføre inspektioner på udlændingens faste

bopæl eller anden opholdssted og udføre kontrol for at fastlægge identitet og op-

holdsgrundlag.

I Schweiz registrerer myndighederne visse udlændinge i specifikke registre, men fo-

retager ikke proaktive undersøgelser for at opspore udlændinge, der er forsvundet.

I stedet pågribes sådanne forsvundne personer som led i politikontrol.

I Spanien iværksættes forebyggende foranstaltninger for at sikre, at en udlænding,

der er i udsendelsesposition, ikke forsvinder. Dette kan omfatte melde- og opholds-

pligt, inddragelse af pas, samt frihedsberøvelse i op til 72 timer. Yderligere foran-

staltninger kan træffes, hvis udlændingen krydser en grænsekontrol eller er gen-

stand for en politi- eller retlig undersøgelse. De personer, der ikke er frihedsberø-

vede vil kunne lokaliseres, hvis de eftersøges, eller krydser en grænsekontrol.

I Storbritannien har myndighederne en dedikeret opsporingskapabilitet og en juri-

disk ramme, der involverer politi, andre statslige myndigheder, kommercielle virk-

somheder samt internationale politisamarbejdspartnere til at opspore og lokalisere

personer, der er forsvundet fra myndighederne.

I Sverige har en ministergruppe iværksat en række tiltag for at opspore udlændinge,

der er forsvundet fra de svenske myndigheder. Arbejdet fokuserer på at øge myn-

dighedernes ekspertise i at identificere identitetsmisbrug, forbedre mulighederne

for at dele data og klassificerede oplysninger samt udvide anvendelse og lagringen

Side

3/5

af biometriske data. Der er også foreslået foranstaltninger på tilbagesendelsesom-

rådet, herunder ændring af forældelsesfristen, så afgørelser om tilbagesendelser

ikke ophører. Derudover foreslås ændringer i reglerne om beslaglæggelse af ID-do-

kumenter og intern indvandringskontrol, som har til formål at kontrollere udlæn-

dinges ret til at opholde sig i Sverige.

I Tjekkiet er der indført forebyggende foranstaltninger, som overvågning af asylfa-

ciliteter og detentionscentre, samt kontrol af udlændinges private bopæl for at

undgå en udlænding unddrager sig myndighederne. Myndighederne kan derudover

udstede en arrestordre i specifikke tilfælde for at undgå risikoen for unddragelse.

Der pågår på nuværende tidspunkt drøftelser om yderligere forebyggende foran-

staltning, som følge af implementering af asyl- og migrationspagten.

I Tyskland findes der forskellige foranstaltninger og procedurer til at opspore ud-

lændinge, der er forsvundet og eftersøgt af myndighederne. Hvis en udlænding

modtager en udvisningsdom, registreres dette i relevante databaser. Hvis den på-

gældende person derefter forsvinder, kan relevant data blive videresendt til politi-

myndighederne for at opspore udlændingen. Der anvendes eftersøgningsforan-

staltninger, herunder målrettede rangsagninger på kendte eller formodede op-

holdssteder for de eftersøgte udlændinge. Myndighederne overvåger de tyske

grænser og foretager kontrol for at forhindre, at eftersøgte udlændinge forlader

landet eller indrejser uden at blive genkendt. Derudover er afviste asylansøgere og

udlændinge med en udvisningsdom pålagt meldepligt til myndighederne. Hvis

denne forpligtelse ikke opfyldes, betragtes de som forsvundne, og eftersøgningen

intensiveres. I tilfælde, hvor der er mistanke om, at den eftersøgte udlænding har

forladt Tyskland, samarbejder de tyske myndigheder med internationale organisa-

tioner og andre landes myndigheder for at finde og udlevere udlændingen.

I Ungarn fokuserer myndighederne på grænsekontrol, efterforskning og efterlys-

ning for at opspore udlændinge, der er forsvundet fra myndighederne. Myndighe-

derne kan indføre et indrejseforbud, såfremt eftersøgning efter den forsvundne ud-

lænding mislykkedes.

I Østrig udstedes en arrestordre for at sikre, at udlændingen bliver tilbageholdt, hvis

udlændingen har unddraget sig fra myndighederne, fordi de ikke har en bopælsre-

gistrering i Østrig og ikke har oplyst myndighederne om deres opholdssted eller er

tilgængelige for myndighederne.

I Danmark har vi et målrettet og effektivt system med en række værktøjer til at

sikre, at udlændinge uden lovligt ophold enten udrejser frivilligt eller udsendes af

landet. Afviste asylansøgere, der ikke medvirker til deres udsendelse, og domsud-

viste udlændinge pålægges derfor i udgangspunktet kontrolforpligtelser i form af

melde-, opholds- og underretningspligt for at sikre deres tilstedeværelse og for at

motivere dem til at udrejse. Myndighederne kan i særlige tilfælde anvende admini-

strativ frihedsberøvelse og varetægtsfængsling, hvis det vurderes, at kontrolforplig-

telserne ikke er tilstrækkelige til at sikre udsendelse. Administrativ frihedsberøvelse

Side

4/5

kan f.eks. ske, hvis der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig

eller lægge hindringer for udsendelsen.

Hvis en udlænding er udeblevet fra sit indkvarteringssted, anmoder Hjemrejsesty-

relsen politiet om at efterlyse udlændingen i Kriminalregisteret. Antræffes udlæn-

dingen på ny, kan udlændingen f.eks. frihedsberøves eller genindkvarteres. Hjem-

rejsestyrelsen foretager derudover relevante undersøgelser med henblik på at fast-

lægge udlændingens formodede opholdssted.

En udlænding, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt til at udrejse.

Dette indebærer imidlertid ikke en forpligtelse til at underrette myndighederne om,

at de er udrejst. Det afgørende er derfor ikke, at udlændinge uden lovligt ophold

orienterer myndighederne om deres udrejse. Det er kun positivt, hvis udlændinge

uden lovligt ophold, som skal udsendes, vælger at udrejse frivilligt uden myndighe-

dernes bistand. Det væsentlige er, at de forlader Danmark.

Regeringen overvejer løbende, om der kan skrues på de værktøjer, som myndighe-

derne har for at kontrollere og sanktionere de udlændinge i udsendelsesposition,

der ikke overholder de forpligtelser, de er pålagt. Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriet følger derfor også løbende med i, hvordan andre lande i Europa håndterer

situationen, herunder når udlændinge i udsendelsesposition forsvinder.

Kaare Dybvad Bek

Grith Nørgaard

Side

5/5