Udvalget for Det Tyske Mindretal 2024-25
UTM Alm.del
Offentligt
3043921_0001.png
Udvalget for Det Tyske Mindretal
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 2
I brev af 22. maj 2025 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 2:
Vil ministeren kommentere på høringssvaret fra Deutscher Schul- und
Sprachverein angående udkast til ændring af bekendtgørelse om folke-
skolens prøver og giver høringssvaret anledning til, at ministeren vil ju-
stere ændringerne for tyskprøver, jf. UTM alm. del
bilag 9?
Svar:
Ændringen af prøvebekendtgørelsen følger af
Aftale om folkeskolens kva-
litetsprogram
indgået af folkeskoleforligskredsen (regeringen (Socialde-
mokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti) den 19. marts 2024. Af-
talen er udmøntet i lovforslag nr. L 41 og L 42 vedtaget af Folketinget den
12. december 2024.
Med aftalen blev forligskredsen enig om, at prøvetrykket i folkeskolen
skal lettes. Derfor aftalte forligskredsen at reducere antallet af obligatori-
ske prøver i udskolingsårene fra otte til seks. I den forbindelse fjernes
skriftlig engelsk, skriftlig tysk/fransk, skriftlig biologi, skriftlig geografi,
skriftlig fysisk/kemi og praktisk/mundtlig idræt som udtræksprøver fra
skoleåret 2025/2026.
Forligskredsen blev ligeledes enig om at nedsætte en ekspertgruppe for
folkeskolens prøver. Ekspertgruppen skal bidrage til mere konsolideret vi-
den om, hvordan prøverne virker i dag og komme med deres anbefalin-
ger til, hvordan prøverne kan videreudvikles, og prøvetrykket justeres
yderligere. Ekspertgruppen forventes at afrapportere endeligt i sommeren
2026.
Reduktionen i antallet af prøver i folkeskolen skal bl.a. ses i lyset af et po-
litisk ønske om mere faglig fordybelse og mindre prøveforberedende un-
dervisning.
Børne- og Undervisningsministeriet
19. juni 2025
Sagsnr.: 25/15996
UTM, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministerens kommentar til høringssvaret fra Deutscher Schul- und Sprachverein angående udkast til ændring af bekendtgørelse om folkeskolens prøver
Med afskaffelsen af de fem skriftlige udtræksprøver nævnt ovenfor udvik-
les der fra centralt hold ikke længere prøvesæt i de nævnte skriftlige prø-
ver. En undtagelsesbestemmelse for tyske mindretalsskoler for så vidt an-
går skriftlig tysk vil således kræve, at der fra centralt hold også fremadret-
tet udvikles prøvesæt i skriftlig tysk.
Jeg er enig i, at det tyske sprog er en afgørende del af grundlaget for ty-
ske mindretalsskoler og ligeledes et vigtigt fag i den danske folkeskole.
Aftalen ændrer derfor ikke på, at undervisningssproget i tyske mindretals-
skoler er tysk, ligesom aftalen ikke ændrer på det samlede vejledende
timetal i tysk/fransk i folkeskolen. Afskaffelsen af den skriftlige 9.-klasse-
prøve i tysk ændrer heller ikke på, at skoler, herunder det tyske mindretals
skoler, fortsat vil kunne udarbejde og afvikle egne prøver i skriftlig tysk.
Karakterer/evalueringer herfor vil kunne påføres elevernes 9.-klassebe-
vis/eksamensbevis efter elevens valg, men eventuelle karakterer vil ikke
tælle med i elevernes karaktergennemsnit og dermed heller ikke have be-
tydning for elevernes optage på ungdomsuddannelser.
Jeg vil afvente anbefalingerne fra ekspertgruppen for folkeskolens prøver,
inden jeg tager stilling til yderligere ændringer i prøverne.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye