Folketingets Udenrigsudvalg
Dato
4. april 2025
Bilag
Sag
25/00781
Enhed
BORGER
URU alm. del – svar på spørgsmål 87 fra Sascha Faxe stillet den 1.
april 2025 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvordan vurderer ministeren risikoen for krænkelser af danske borgeres retssikker-
hed ved indrejse i USA i lyset af de seneste tilfælde, hvor europæiske statsborgere
– herunder tyske turister – er blevet tilbageholdt og lænket ved grænsen? Og gør
ministeren sig overvejelser om, hvorvidt den danske rejsevejledning til USA bør op-
dateres for at afspejle denne udvikling? Der henvises bl.a. til ”Tyske turister fængs-
let og lænket i USA – Trumps dekreter gør det risikabelt at rejse ind i USA”,
www.tv2.dk, den 21. marts 2025.
Svar
Udenrigsministeriet er bekendt med de historier, der har været i medierne på det
seneste om nogle udenlandske statsborgeres oplevelser ved indrejse i USA. Uden-
rigsministeriet, den danske ambassade og danske konsulater i USA har dog ikke ak-
tuelt modtaget henvendelser fra danske statsborgere, der er blevet afvist ved in-
drejse, siden den nye amerikanske administration tiltrådte i januar.
Udenrigsministeriet har den 20. marts 2025 opdateret rejsevejledningen for USA
samt vejledningen om pas og visum til USA. Opdateringen reflekterer de gældende
indrejseregler for USA. Opdateringen har til formål at understrege vigtigheden af at
kunne dokumentere lovligt ophold i USA samt at vejlede om forhold, man skal være
særligt opmærksom på forud for eller ved indrejse, herunder bl.a. for borgere med
kønsbetegnelsen X i deres pas eller borgere, som har skiftet køn.
Når man rejser til udlandet, er det altid destinationslandets immigrationsmyndighe-
der, der afgør, om man får lov til at rejse ind i landet. Det gælder også for USA.
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk
1/2