Folketingets Udenrigsudvalg
Dato
11. april 2025
Bilag
Sag
25/12926-6
Enhed
AFRPOL
URU alm. del – svar på spørgsmål 81 fra Udenrigsudvalget
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om regeringen ser et uudnyttet potentiale i G20 eller NB8-
samarbejdet på det udviklingspolitiske område?
Svar
I en tid præget af geopolitiske spændinger er det afgørende at værne om og styrke
det internationale og forpligtende multilaterale samarbejde, herunder i relevante
udviklingspolitiske fora.
Regeringen ser betydelig værdi af NB8-samarbejdet mellem de nordiske og baltiske
lande. Samarbejdet har gennem årene været en vigtig platform for udveksling af
viden, koordination og fremme af fælles interesser inden for en række områder,
inklusiv det udviklingspolitiske. Regeringen agter at fortsætte det tætte samarbejde
med vores nordiske og baltiske nabolande.
G20 er et centralt forum for håndtering af en række af verdens mest komplekse og
grænseoverskridende problemstillinger. I 2025 er Danmark blevet inviteret til at
deltage i en række arbejdsgrupper under G20, herunder bl.a. arbejdsgrupperne for
miljø og klima samt udvikling. Det er regeringens ambition at udnytte potentialet i
denne mulighed, og bidrage til G20-samarbejdet som en ambitiøs, konstruktiv og
partnerskabsorienteret udviklingsaktør.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
um@um.dk
Web: UM.dk
1/1