Udenrigsudvalget 2024-25
URU Alm.del
Offentligt
3076280_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
MF Trine Pertou Mach (EL)
Dato
5. oktober 2025
Bilag
0
Sag
25/00179
Enhed
MENA
URU alm. del – svar på spørgsmål 170 fra Trine Pertou Mach (EL)
stillet den 12. september 2025 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil regeringen agere som EU-formandsland eller i en nordisk koalition eller blot som
dansk regering og tage initiativ til at aktivere FN’s ”Uniting for Peace”-resolution fra
1950 for at få vedtaget foranstaltninger mod Israels krigsforbrydelser i Gaza i FN’s
Generalforsamling, når sådanne foranstaltninger mødes med veto i
Sikkerhedsrådet?
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/2
URU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm. om regeringen skal aktivere ’Uniting for Peace’-resolutionen mod Israels krigsforbrydelser i Gaza
Svar
Det følger af ”Uniting for Peace” resolutionen fra 1950, at Generalforsamlingen, i
tilfælde hvor Sikkerhedsrådet - pga. uenighed blandt dets fem permanente
medlemmer - ikke lever op til sit ansvar om at opretholde international fred og
sikkerhed, kan tage situationen op og give anbefalinger til FN’s medlemslande om
kollektive tiltag, der kan tages for at bevare eller genoprette international fred og
sikkerhed. Der eksisterer allerede en såkaldt ’Emergency Special Session’ af FN’s
Generalforsamling, der omhandler Israel/Palæstina-konflikten, aktiveret gennem en
”Uniting for Peace” resolution fra 1997, som siden har affødt flere resolutioner i FN’s
Generalforsamling. Senest den 12. juni 2025, hvor Danmark co-sponsorerede en
resolution med fokus på den humanitære situation i Gaza, som blev vedtaget af 149
lande.
Regeringen arbejder i det hele taget aktivt for at adressere situationen i Gaza inden
for rammerne af FN. I Sikkerhedsrådet har Danmark senest den 18. september på
vegne af de ti indvalgte medlemmer fremsat en resolution, der kalder på våbenhvile,
frigivelse af gidsler og krav til Israel om ophævelse af alle restriktioner for levering af
nødhjælp i Gaza. Resolutionen blev mødt af amerikansk veto men støttet af de øvrige
14 lande og var dermed med til at sende et vigtigt signal. Herudover har Danmark
blandt andet været medindkalder på flere hasteindkaldte møder om situationen i
Gaza, ligesom vi har støttet resolutioner i Generalforsamlingen vedrørende
situationen i Gaza.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
2/2