Udenrigsudvalget 2024-25
URU Alm.del
Offentligt
3077622_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
Dato
06-10-2025
Bilag
Svar på URU alm. del -
169
Sag
25/39260
Enhed
HUMCIV
URU alm. del – svar på spørgsmål 169 fra Trine Pertou Mach (EL)
stillet den 12. september 2025 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for den danske regerings bestræbelser på at forhindre, at
uafhængige danske og internationale NGO’er forhindres eller forsinkes i at levere
nødhjælp og anden bistand til befolkningen i Gaza på grund af skærpede israelske
krav om registrering, genregistrering og herunder særligt afgivelse af
personfølsomme oplysninger om medarbejdere, og hvordan ministeren mener man
i den sammenhæng kan lægge yderligere pres på den israelske regering for at sikre
hjælp til Gazas befolkning fra uafhængige organisationer, der ikke er styret eller
initieret af Israels regering og militær?
Der henvises til erklæringen fra en lang række NGO’er af 14. august 2025, som bl.a.
er gengivet i artiklen ”New Israeli rules stopping critical aid getting into Gaza,
charities say”, www.bbc.com, den 14. august 2025.
Svar
Regeringen har længe været opmærksom på – og bekymret over - de israelske
tiltag, som risikerer at medføre, at internationale NGO’er ikke vil kunne fortsætte
deres indsatser i Palæstina. Udenrigsministeriet er i løbende dialog med vores
NGO-partnere med aktiviteter i Palæstina om sagen.
Fra dansk side har vi både bilateralt, i samarbejde med ligesindede lande og i FN
rejst sagen og taget en række initiativer med henblik på overfor Israel at presse på
for, at uafhængige danske og internationale NGO’er fortsat har mulighed for at
arbejde i Palæstina, herunder uden at skulle afgive personfølsomme oplysninger.
Allerede i foråret rejste Danmark sagen direkte over for Israel. Sidenhen har vi
blandt andet rejst problematikken i Sikkerhedsrådet, ligesom jeg sammen med 28
andre udenrigsministre har støttet en fælleserklæring, der utvetydigt opfordrer
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/2
URU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om regeringens indsats for at sikre uafhængige NGO’ers adgang til at levere nødhjælp i Gaza trods israelske restriktioner
Israel til at give internationale NGO’er tilladelse til at udføre deres livreddende
arbejde i Palæstina. Senest rejste jeg personligt vigtigheden af samarbejde med
internationale NGO’er over for Israels udenrigsminister Gideon Sa’ar ved min rejse
til regionen i starten af september.
Udenrigsministeriet fastholder fokus på sagen i tæt dialog med vores NGO-
partnere, ligesom ambassaden i Tel Aviv er i løbende dialog med israelske
myndigheder om emnet.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
2/2