Udenrigsudvalget 2024-25
URU Alm.del
Offentligt
3075940_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
Dato
5. oktober 2025
Bilag
Sag
25/38204
Enhed
INTJUR
URU alm. del – endeligt svar på spørgsmål 168 fra Martin Lidegaard
(RV) stillet den 9. september 2025 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om Udenrigsministeriets juridiske afdeling er enig i den
juridiske vurdering, som professor i international ret, Ralph Wilde, fremlagde i sin
tale den 5. september 2025 (”Prof. Ralph Wilde: States Have Legal Duty To Urgently
Stop Israel’s Genocide In Gaza”,
www.youtube.com),
hvori han anfører, at de
seneste kendelser fra ICJ på en helt anden måde end hidtil forpligter tredjelande
(herunder Storbritannien og Danmark) til at gøre, hvad der står i deres magt for at
bremse Israels overtrædelser af folkeretten, blandt andet gennem sanktioner?
Svar
I den nævnte video drøfter professor Ralph Wilde implikationerne af ICJ’s
rådgivende udtalelse om de retlige konsekvenser af Israels ageren i de besatte
palæstinensiske områder af 19. juli 2024. Selv om en rådgivende udtalelse fra ICJ
formelt set ikke er retligt bindende, er der tale om en autoritativ fortolkning af
folkeretten, som Danmark selvsagt tager meget alvorligt.
Hovedfokus i ICJ’s rådgivende udtalelse af 19. juli 2024 er Israels forpligtigelser
under folkeretten, men i enkelte afsnit beskrives også tredjestaters forpligtigelser.
Udtalelsen behandler ikke spørgsmålet om Israels overholdelse af FN’s
folkedrabskonvention. Udtalelsens grundlæggende præmis er, at alle stater er
forpligtet til for det første ikke at anerkende situationen som følge af Israels
ulovlige tilstedeværelse i det besatte palæstinensiske område som lovlig, og for det
andet ikke at yde hjælp eller bistand til at opretholde den situation, der er skabt af
den fortsatte tilstedeværelse af Israel i de besatte palæstinensiske områder.
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/2
URU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm., om Udenrigsministeriet er enig i Ralph Wildes juridiske vurdering af tredjelandes pligt til at bremse Israels brud på folkeretten
Som også drøftet under forespørgselsdebat F 14 den 8. april 2025 er det vigtigt at
sikre, at Danmark og alle andre lande efterlever deres tredjestatsforpligtigelser,
som også ICJ har opridset i den rådgivende udtalelse. Regeringen bakker derudover
op om V 46 af 24. april 2025, hvori Folketinget blandt andet opfordrer regeringen
til, bilateralt og gennem EU og FN, fortsat at arbejde for at identificere konkrete
konstruktive tiltag, der kan bidrage til at styrke implementeringen af ICJ’s
rådgivende udtalelse af 19. juli 2024.
I EU bruger vi ikke mindst vores platform som formandskab til lige nu at forsøge at
skaffe den fornødne opbakning til konkrete EU-tiltag med henblik på at øge presset
på Israel. Dette ikke mindst i lyset af, at Israels ageren i Gaza og på Vestbredden
netop underminerer en to-statsløsning. Af konkrete initiativer kan nævnes vores
støtte til begrænsninger i Israels deltagelse i Horizon-samarbejdet; sanktioner mod
ekstremistiske bosættere og yderligtgående israelske ministre; forbud eller
begrænsning af handel med varer fra bosættelserne; og suspendering af
handelskapitlet i EU-Israel-associeringsaftalen.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
2/2