Udenrigsudvalget 2024-25
URU Alm.del
Offentligt
3076176_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
MF Trine Pertou Mach (EL)
Dato
05/10/25
Bilag
0
Sag
25/00179
Enhed
MENA
URU alm. del – svar på spørgsmål 161 fra Trine Pertou Mach (EL)
stillet den 8. september 2025 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere URU alm. del - bilag 250, der vedrører israelske
myndigheders planer om ødelæggelse af palæstinensiske landsbyer på Vestbredden
samt tvangs-fordrivelse og etnisk udrensning af palæstinensere? Vil ministeren oplyse,
om han vil udbede sig en redegørelse for planerne fra den israelske ambassadør i
Danmark og opfordre Israel til omgående at opgive alle planer om rydning af
palæstinensisk beboelse og om udbygning af ulovlige bosættelser og udposter på
Vestbredden, og hvad regeringen konkret i øvrigt gør for at sikre efterlevelse af ICJ’s
juridiske vurdering fra juli 2024? Vil ministeren desuden oplyse, om han vil tage initiativ
til, at den danske ambassadør i Tel Aviv besøger de berørte områder, og om Danmark
vil rejse sagen i FN, herunder i FN’s Sikkerhedsråd?
Svar
Regeringens linje vedrørende bosættelser er klar. Bosættelserne er i strid med
folkeretten og udgør en væsentlig barriere for en to-statsløsning. Vi har i den
forbindelse løbende taget kraftigt afstand fra bosættelserne. Danmark indgik
også tidligere på sommeren i en erklæring med 20 andre lande, som fordømmer
den israelske regerings beslutning om at etablere nye bosættelser i området øst
for Jerusalem, den såkaldte E1-korridor. Samme budskaber er bl.a. blevet givet i
Sikkerhedsrådet. Og jeg har senest også rejst sagen overfor min israelske
kollega under mit besøg i Israel og Palæstina den 7. september. Regeringen har
desuden løbende støttet EU-sanktionerne mod ekstremistiske bosættere i EU og
ser gerne yderligere, ligesom vi også støtter sanktioner mod yderliggående
israelske ministre.
Som også drøftet under forespørgselsdebat F 14 den 8. april 2025 er det vigtigt
at sikre, at Danmark og alle andre lande efterlever deres
tredjestatsforpligtigelser, som også ICJ har opridset i den rådgivende udtalelse.
For så vidt angår besøg, kan jeg oplyse, at det danske repræsentationskontor
og repræsentationschefen i Ramallah løbende både selv og sammen med andre
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/2
URU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 166: Spm. om regeringens håndtering af Israels planer om ødelæggelse af palæstinensiske landsbyer på Vestbredden og efterlevelse af ICJ’s vurdering
ligesindede lande besøger områder på Vestbredden, herunder Masafer Yatta,
hvor de palæstinensiske lokalsamfund er under pres fra ulovlige bosættelser.
Selv har jeg også besøgt udsatte lokalsamfund på Vestbredden, senest under
mit besøg i januar i år. Regeringen støtter, gennem landeprogrammet for
Palæstina, også sårbare lokalsamfund.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
2/2