Folketingets Lovsekretariat
MF Sascha Faxe (ALT)
Dato
16.09.2025
Bilag
0
Sag
25/00179
Enhed
MENA
URU alm. del – svar på spørgsmål 164 fra MF Sascha Faxe (ALT)
stillet den 5. september 2025 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
“Det går ikke, at dansk anerkendelse af Palæstina i virkeligheden er noget, som
Israels regering bestemmer. Derfor ændrer vi nu vores tilgang til en fremtidig
anerkendelse af Palæstina.”, siger udenrigsministeren i en reel på Instagram den 4.
september 2025. En nærliggende fortolkning af udenrigsministerens udtalelse er, at
regeringens hidtidige politik har været afhængig af, måske fastlagt i direkte dialog
med, den israelske regering. Vil ministeren bekræfte, at Israel jf. ministerens
udtalelser har haft vetoret over Danmarks holdning til Palæstina? Vil ministeren
redegøre for, hvornår det israelske veto blev indført? Har Israel veto på andre
områder, hvor den danske regering ellers normalt selv bestemmer? Vil ministeren
forklare, hvordan regeringen samarbejde med Israel har ændret sig, og hvordan det
har fået regeringen til at skifte kurs i sin politik om anerkendelse af Palæstina som
stat?
Svar
Den danske linje vedrørende anerkendelse af Palæstina som stat har længe været,
at anerkendelse af Palæstina ideelt først bør ske som resultatet af en forhandlet
løsning mellem de to parter. Samtidig må vi også erkende, at den israelske regering
i stigende grad vanskeliggør dette gennem udvidelsen af bosættelser, trusler om
annektering og afvisning af to-statsløsningen.
Regeringen har derfor nu sagt, at vi ikke kan fastholde, at anerkendelse først kan
ske som led i en forhandlet to-statsløsning, når den ene part – Israel – nægter at
forhandle.
Der er selvsagt tale om ”vetoret” i overført betydning. Israel hverken har eller har
haft ”vetoret” over den danske politik ift. Palæstina eller på nogen andre områder i
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk
1/2