Folketingets Udenrigsudvalg
Dato
16. september 2025
Bilag
Sag
24/54148
Enhed
MENA
URU alm. del – endeligt svar på spørgsmål 138 fra Trine Pertou Mach
(EL) stillet den 25. august 2025 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvilke skridt tager den danske regering for at sikre, at dansk bistand, investeringer
og projekter med relation til Marokko ikke bidrager til at fastholde og styrke
Marokkos besættelse af Vestsahara i strid med folkeretten og EU-Domstolens
afgørelser? Der henvises til det fælles kommuniké mellem den marokkanske
minister Nasser Bourita og den danske udenrigsminister offentliggjort 26.
september 2024, hvori samarbejde inden for handel, investering, migration,
udvikling, vedvarende energi, vandteknologi og logistik fremhæves. Jf.
Udenrigsministeriets pressemeddelelse ”Joint communiqué between the Danish
and Moroccan foreign ministers following bilateral meeting at UNGA79”,
www.um.dk, den 26. september 2024.
Svar
Regeringens linje i forhold til kommercielle aktiviteter i Vestsahara er i
overensstemmelse med Folketingets vedtagelse (V 79) om Vestsahara, som bl.a.
opfordrer danske virksomheder til at ”udvise særlig agtpågivenhed ved
engagement i områder med uafklaret suverænitet som Vestsahara, og sikre at
deres kommercielle aktiviteter ikke skader lokalbefolkningen.”
Udenrigsministeriet yder ikke rådgivningsopgaver til danske virksomheder om
kommercielle aktiviteter i Vestsahara, hvilket også fremgår på Trade Council’s
hjemmeside for Marokko.
Udenrigsministeriet er ikke bekendt med bistand til projekter eller bidrag til
investeringer i Vestsahara.
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk
1/2