Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Udvalget for Landdistrikter og Øer har ved brev af 21. marts 2025 (ULØ alm.
del
–
spørgsmål 90) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen fra Foreningen Snedsteds Revitali-
sering 2030, jf. bilag 42 og bilag 70 (alm. del) om input til debat om regional- og
landdistriktspolitisk redegørelse, herunder forholde sig til, om man bør benytte
nogle af midlerne til landsbyfornyelse til en kontrolleret afvikling af affolkede
landsbyer? Spørgsmålet stilles som opfølgning på Foreningen Snedsteds Revi-
talisering 2030 den 19. marts.”
Svar:
Lokalt engagement og stillingtagen til vores samfundsudvikling er godt. Forenin-
gen Snedsteds Revitalisering 2030 skal derfor først og fremmest have tak for at
engagere sig i sit lokalmiljø.
Dernæst skal det bemærkes, at den regional- og landdistriktspolitiske redegø-
relse er en årlig redegørelse, der ser på det forgangne år, hvad angår både ud-
viklingstræk og regeringsinitiativer. Redegørelsen forholder sig til en lang
række indikatorer, der alle tager temperaturen på landdistrikterne, så vi hele
tiden følger udviklingen i vores landdistrikter og på vores øer tæt. Fx indgik ud-
viklingen i tomme boliger både i 2023 og 2024, ligesom en lang række forhold
viser tendenser om befolkningsudviklingen på både kommune-, sogne- og lands-
byniveau.
Hvad angår spørgsmålet om anvendelsen af midlerne til landsbyfornyelse til en
kontrolleret afvikling af affolkede landsbyer, er der indhentet nedenstående bi-
drag fra Social- og Boligministeriet, der har ressortansvar for byfornyelsespul-
jen:
”Landsbyfornyelsespuljen
er udstedt i medfør af byfornyelsesloven, og den
har til formål at understøtte udviklingen i landdistrikterne og gøre mindre
byer mere attraktive for både nuværende beboere og potentielle tilflyttere.
Puljen kan anvendes i byer med færre end 4.000 indbyggere samt i det åbne
land og giver kommunerne mulighed for at igangsætte en række initiativer,
der enten forbedrer eksisterende boliger og erhvervsejendomme eller bi-
drager til en mere hensigtsmæssig arealanvendelse i områder med affolk-
ning.
Midlerne kan bruges til mange forskellige ting, herunder områdefornyelse,
istandsættelse af nedslidte boliger, nedrivning af faldefærdige bygninger og
fjernelse af skrot og affald. Kommunerne kan også bruge pengene til at op-
købe og renovere eller rive nedslidte ejendomme ned, ombygge tomme er-
hvervslokaler til boliger eller skabe nye byrum på tomme grunde. Der er
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.: 482133
Dato: 11. april 2025