Transportministeriets Logo
Transportministeren
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Folketinget
14. april 2025
2025-1736
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Udvalget for Landdistrikter og Øer har i brev af 18. marts 2025 stil-
let mig følgende spørgsmål (ULØ alm. del), som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udval-
get (MFU) Peter Skaarup (DD).
Spørgsmål nr. 89:
Vil ministeren oplyse, om udformningen af det vestlige forland på
Lollands Sydkyst kræver en ændring af anlægsloven, og i bekræf-
tede fald bedes ministeren oplyse, hvornår noget er en så væsentlig
ændring, at der kræves en ny miljøkonsekvensvurdering?
Svar:
Der er ikke hjemmel i lov om anlæg og drift af en fast forbindelse
over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark til at an-
vende det nye landområde vest for Rødbyhavn til eksempelvis at
etablere et ferieresort. Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af 31.
oktober 2023 af spørgsmål S 131.
Det vil altid skulle vurderes konkret, hvorvidt en ændring til et alle-
rede godkendt projekt udgør så væsentlig en ændring, at der kræ-
ves en ny miljøkonsekvensvurdering. For så vidt angår Femern
Bælt-projektet, er det Trafikstyrelsen, som foretager denne vurde-
ring på baggrund af en fyldestgørende beskrivelse af den konkrete
ændring.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen