Transportministeriets Logo
Transportministeren
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Folketinget
14. april 2025
2025-1736
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Udvalget for Landdistrikter og Øer har i brev af 18. marts 2025 stil-
let mig følgende spørgsmål (ULØ alm. del), som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udval-
get (MFU) Peter Skaarup (DD).
Spørgsmål nr. 88:
Vil ministeren oplyse, hvornår Femern A/S’ udbud af færdigmodel-
leringen af det vestlige forland forventes afsluttet?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Sund & Bælt Holding A/S, der op-
lyser følgende:
”Idet spørgsmålet forstås som en efterspørgsel af tidspunktet for,
hvornår landskabskontrakten for det vestlige forland udbydes, kan
følgende oplyses: Det vestlige landområde forudsættes i Femern Bælt-
projektets tidsplan gjort tilgængeligt for offentligheden samtidig med
tunnelens åbning i 2029. For at sikre en robust tidsplan for frigivelse
af det vestlige landområde samtidig med at tunnelen åbner, igangsæt-
tes undersøgelser og indledende design i sidste kvartal 2025. Derved
tages der højde for, at store mængder nedbør kan forsinke arbejdet
med udformningen af landskabet, idet der vil være to sommerperioder
til rådighed for anlægsarbejdet frem for en. I forbindelse med det ind-
ledende design er det aftalt, at Lolland Kommune inddrages i drøftel-
ser om den konkrete udformning af landområdets rekreative og land-
skabelige elementer. Ud fra dette udgangspunkt skal undersøgelser og
proces for designkoncept senest starte i 4. kvartal 2025. Proces for de-
taljeret design og udbudsdokumenter skal starte senest i 2. kvartal
2026, og udbud skal igangsættes senest i 4. kvartal 2026. Landskabs-
kontrakten skal i udgangspunktet indgås senest i 1. kvartal 2028.”
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen