Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 21. marts 2025 har udvalget efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 90
Hvordan vil ministeren sikre fair og lige konkurrencevilkår mellem studenterfor-
eningerne på universiteterne, når Danske Studerendes Fællesråds medlemsorga-
nisationer som f.eks. Studenterrådet ved Københavns Universitet har automatisk
medlemskab, hvilket i det nævnte eksempel betyder, at alle studerende på Kø-
benhavns Universitet er medlemmer af og repræsenteret af nævnte studenterfor-
ening uden mulighed for at melde sig ud, og at foreningen dermed har en betyde-
lig økonomisk og politisk fordel i forhold til andre studenterorganisationer som
f.eks. Frit Forum eller Konservative Studerende?
Svar
Jeg går ind for et levende studenterdemokrati, for universiteterne skal være ste-
der, hvor alle kan komme til orde på tværs af holdninger og synspunkter. Derfor
finder jeg det også væsentligt, at der er en bred repræsentation af studenterfor-
eninger på landets universiteter.
Når det er sagt, så er universiteterne selvejende institutioner, som inden for ram-
merne af universitetsloven selv organiserer sig i forhold til at sikre medbestem-
melse og medinddragelse af medarbejdere og studerende. Jeg anser således den
konkrete udfoldelse af studenterdemokratiet på universiteterne, herunder på Kø-
benhavns Universitet, som et internt anliggende på det enkelte universitet.
25. april 2025
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
498448
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 1/1