Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 6. marts 2025 har udvalget efter ønske fra Sofie Lippert (SF) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 89
Vil ministeren oplyse, hvad udgiften ville være, hvis der blev indført mulighed for
handicaptillæg til SU på gymnasier og epx?
Svar
Jeg kan i forlængelse af mit foreløbige svar af 3. april 2025 oplyse følgende:
SU-handicaptillægget er et tillægsstipendium, der kan søges af SU-berettigede
elever på en dansk erhvervsuddannelse eller studerende på en videregående ud-
dannelse, som har en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, der gør, at
de har meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde,
og som derfor ikke i samme omfang som andre elever eller studerende kan sup-
plere deres SU med indtægt fra et erhvervsarbejde.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at en udvidelse af ordningen, hvor elever
på gymnasier, herunder epx, får adgang til SU-handicaptillæg, indebærer en årlig
varig merudgift på ca. 270 mio. kr. (2025-pl) før skat, tilbageløb og adfærd i 2034.
Efter skat, tilbageløb og adfærd forventes merudgiften at udgøre ca. 180 mio. kr.
(2025-pl) årligt. Hertil kommer afledte omkostninger til administration af ordningen
og it-udvikling samt implementering i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
I beregningerne er det lagt til grund, at ordningen udvides til at omfatte alle elever,
som i 2034 forventes at være indskrevet på gymnasiale uddannelser, herunder
den kommende nye ungdomsuddannelse, epx (som på det tidspunkt forudsættes
at være fuldt indfaset fsva. SU-udgifter), samt på gymnasiale enkeltfag. Videre for-
udsættes det, at eleverne tildeles et tillægsstipendium med en sats på 6.321 kr.
(2025-pl) pr. måned før skat, svarende til satsen for SU-handicaptillægget i 2025
på erhvervsuddannelser. Endelig er det lagt til grund, at andelen af elever på gym-
nasiale uddannelser, herunder epx, samt gymnasiale enkeltfag, som ville være be-
rettiget til et SU-handicaptillæg, er den samme som andelen af SU-modtagere på
videregående uddannelser, der modtager SU-handicaptillæg (5,0 pct. i 2023).
27. maj 2025
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
560677
Side 1/2