Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del
Offentligt
3001879_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 6. februar 2025 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af udvalget
(MFU) Susie Jessen (DD) stillet os følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 75
Vil ministrene redegøre for, hvilke skoler, gymnasier, professionshøjskoler og uni-
versiteter m.v., der tilbyder refleksionsrum (også kaldet retræterum, stillerum
m.v.), som benyttes til udøvelse af religiøse ritualer, til deres elever og stude-
rende? Vil ministrene desuden redegøre for reglerne bag opførelsen af refleksi-
onsrum på danske skoler, gymnasier, professionshøjskoler og universiteter m.v.?
Svar
Refleksionsrum på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
Til besvarelse af spørgsmålet har Uddannelses- og Forskningsstyrelsen indhentet
oplysninger om, hvilke uddannelsesinstitutioner på ministeriets område der tilby-
der refleksionsrum (også kaldet retræterum, stillerum mv.), som benyttes til udø-
velse af religiøse ritualer, til deres studerende.
Flere institutioner har angivet, at de har refleksionsrum, fordybelsesrum eller stille-
rum mv., der er etableret ud fra en række forskellige hensyn, og ikke specifikt til
bøn eller lignende. Der kan derfor være meget stor variation i rummenes faktiske
anvendelse.
Følgende institutioner har angivet at have refleksionsrum, fordybelsesrum eller
stillerum mv.: Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Københavns Professions-
højskole, University College Syddanmark, VIA University College, Teknika, Aal-
borg Universitet, Aarhus Universitet, Copenhagen Business School, Danmarks
Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Dania, Arki-
tektskolen Aarhus, Designskolen Kolding og Det Kongelige Akademi.
Syddansk Universitetet har oplyst, at deres refleksionsrum på Campus Odense og
Campus Slagelse er midlertidigt lukkede frem til 1. september 2025, hvorefter situ-
ationen vil blive genovervejet.
Regler på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
7. april 2025
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Side 1/4
UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 75: MFU spm. om hvilke skoler, gymnasier, professionshøjskoler og universiteter m.v., der tilbyder refleksionsrum (også kaldet retræterum, stillerum m.v.), som benyttes til udøvelse af religiøse ritualer, til deres elever og studerende
3001879_0002.png
Der er ikke fastsat central regulering om såkaldte refleksionsrum eller lignende på
de videregående uddannelsesinstitutioner. De videregående uddannelsesinstituti-
oner disponerer selv over deres faciliteter og lokaler m.v. og fastsætter retningslin-
jer for brugen af dem. Det er således op til den enkelte uddannelsesinstitution, om
der f.eks. skal stilles refleksionsrum eller lignende til rådighed for de studerende.
Heraf følger, at institutionerne løbende forholder sig til, om de aktiviteter, der fore-
går på deres institutioner er forenelige med de videregående uddannelsesinstituti-
oners værdier og formål.
De enkelte uddannelsesinstitutioner fastsætter ligeledes selv ordensregler og reg-
ler om disciplinære foranstaltninger over for studerende, som ikke overholder de
retningslinjer, som institutionen har fastsat.
Jeg vil i den forbindelse nævne Danske Universiteters udmelding om stillerum fra
d. 27. marts 2025, hvor det fremgår, at der i Danske Universiteter er enighed om,
at brugerne af stillerummene skal udvise respekt for andre brugere, at rummene
ikke må anvendes til religiøs forkyndelse, og at der ikke må udøves social kontrol i
forbindelse med brugen af rummene. Endvidere fremgår det, at det enkelte univer-
sitet vil tage de skridt, universitetet finder nødvendige, hvis rummene ikke holdes
neutrale, herunder kan rummene eventuelt blive lukket permanent.
Refleksionsrum på Børne- og Undervisningsministeriets område
Til brug for svaret for så vidt angår Børne- og Undervisningsministeriets område er
der indhentet oplysninger fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Børne- og Undervisningsministeriet oplyser:
’Børne-
og Undervisningsministeriet indsamler generelt ikke oplysninger om,
hvilke skoler og uddannelsesinstitutioner, der tilbyder refleksionsrum eller lig-
nende, som benyttes til udøvelse af religiøse ritualer, til deres elever.
Det daværende Undervisningsministerium foretog i 2017 en undersøgelse af, om
offentlige uddannelsesinstitutioner på ministeriets ressort stillede bederum eller
lignende faciliteter til rådighed for elever og kursister, der blandt andet kunne be-
nyttes til praktisering af religion. 1.774 institutioner (folkeskoler, erhvervsuddannel-
ser, gymnasier/HF og voksenuddannelsescentre) under det daværende Under-
visningsministeriums ressort blev bedt om at svare.
I alt besvarede 1.261 af de adspurgte institutioner undersøgelsen, svarende til 71
procent. Heraf svarede 27 institutioner ja til, at de havde bederum eller lignende
faciliteter, der blev stillet til rådighed for praktisering af religion, hvilket svarer til 2
pct. af de institutioner, som havde svaret på undersøgelsen.15 af de 27 institutio-
ner, som svarede, at de stiller lokaler til rådighed for praktisering af religion, ud-
fyldte et kommentarfelt med yderligere bemærkninger. Kommentarerne indike-
rede, at det kun var en mindre del af disse institutioner, som havde et fast lokale til
rådighed for praktisering af religion.
Børne- og Undervisningsministeriet oplyser, at der ikke siden undersøgelsen fra
2017 er gennemført lignende undersøgelser. Børne- og undervisningsministeren
har dog været i dialog med Alex Ahrendtsen (DF) om behovet for en opdatering.
Side 2/4
UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 75: MFU spm. om hvilke skoler, gymnasier, professionshøjskoler og universiteter m.v., der tilbyder refleksionsrum (også kaldet retræterum, stillerum m.v.), som benyttes til udøvelse af religiøse ritualer, til deres elever og studerende
3001879_0003.png
Børne- og Undervisningsministeriet vil derfor opdatere undersøgelsen fra 2017 på
ministeriets ressortområde med henblik på at opnå en opdateret viden om omfan-
get heraf. Udvalget vil få oversendt resultaterne af undersøgelsen, når denne er
afsluttet.’
Regler på Børne- og Undervisningsministeriets område
Børne- og Undervisningsministeriet oplyser videre:
’Efter
gældende regler er det op til den enkelte skole eller uddannelsesinstitution
ud fra lokale forhold at beslutte, hvordan skolens og institutionens lokaler skal an-
vendes, f.eks. om der skal stilles refleksionsrum eller lignende til rådighed for ele-
verne. Skolens og institutionens beslutninger og ageren skal naturligvis til enhver
tid holde sig inden for lovgivningens rammer og uddannelsernes formål.
For så vidt angår de gymnasiale uddannelser følger det af bekendtgørelse om stu-
die- og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelsers § 4, stk. 1, nr. 2, litra f, at
de gymnasiale institutioner kan fastsætte ordensregler om religiøs forkyndelse,
gudsdyrkelse og lignende. Inden for rammerne af den gældende lovgivning er det
op til den enkelte gymnasiale institution ud fra lokale forhold at beslutte, om der er
grundlag for at fastsætte sådanne ordensregler. Hvis en institution i sine ordens-
regler fastsætter regler om religiøs forkyndelse, gudsdyrkelse og lignende, skal
det være, fordi det anses for nødvendigt for at kunne skabe et godt undervisnings-
miljø og god trivsel for eleverne på gymnasiet.
For så vidt angår erhvervsuddannelserne er der ikke konkrete regler om religion
eller religiøs adfærd, herunder udøvelse heraf. Dog følger det af § 18 i bekendtgø-
relse om erhvervsuddannelser, at skolen skal foretage en pædagogisk og økono-
misk hensigtsmæssig tilrettelæggelse af skoleundervisning. Her kan institutio-
nerne, ud fra hensynet til trivsel, pædagogik eller økonomi, træffe beslutninger om
anvendelse af skolens lokaler.
Efter § 50 i lov om erhvervsuddannelser samt § 55 i bekendtgørelse om erhvervs-
uddannelser, fastsætter skolen ordensregler for elever og lærlinge i skolens er-
hvervsuddannelser. Ligeledes kan skolen iværksætte foranstaltninger over for ele-
ver og lærlinge, der ikke følger ordensreglerne. Studieordensregler skal indeholde
regler om orden og samvær i forbindelse med undervisningen. Skolerne har såle-
des mulighed for, såfremt det er af hensyn til undervisningen eller trivsel, at defi-
nere religiøse adfærds- og beklædningsregler i deres studie- og ordensregler.
For så vidt angår den forberedende grunduddannelse (FGU) fremgår der en lig-
nede bestemmelse i bekendtgørelse om den forberedende uddannelse § 13, stk.
1, nr. 2, litra f, om, at institutionen fastsætter ordens- og samværsregler om reli-
giøs forkyndelse, gudsdyrkelse og lignende. Derudover fremgår det af § 13, stk. 1,
nr. 2, litra g, at ordens- og samværsreglerne kan indeholde særlige normer for or-
den og samvær om bl.a. tilskyndelse eller påvirkning til ekstreme eller fundamen-
talistiske holdninger og adfærd i strid med uddannelsesformålene eller anden ad-
færd, der kan fremme sådanne holdninger eller adfærd, herunder fremme social
kontrol af andre elever i strid med uddannelsesformålene.
Side 3/4
UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 75: MFU spm. om hvilke skoler, gymnasier, professionshøjskoler og universiteter m.v., der tilbyder refleksionsrum (også kaldet retræterum, stillerum m.v.), som benyttes til udøvelse af religiøse ritualer, til deres elever og studerende
3001879_0004.png
Hvis en institution anser det for nødvendigt for at kunne skabe et godt undervis-
ningsmiljø og god trivsel, vil den ud fra en konkret vurdering have mulighed for at
fastsætte et forbud mod, at eleverne udfører religiøse ritualer eller missionerer på
institutionens område, herunder f.eks. at dens lokaler ikke må anvendes til religi-
øse formål eller nærmere bestemte religiøse aktiviteter. Det skal understreges, at
et sådant forbud vil skulle gælde for alle religiøse grupper.’
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 4/4