Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del
Offentligt
3082327_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Uddannelses- og Forskningsudvalget har den 18. september 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 183 (alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 183:
Vil ministeren oplyse, hvor mange ægtefæller og børn de udenlandske studerende
fra Bangladesh har medtaget ifm. deres studieopholdstilladelse? Svaret bedes for-
delt på ægtefæller og børn.
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der spørges til antallet af indvandrere med op-
holdstilladelse som medfølgende familie til bangladeshiske statsborgere, som for
første gang er indvandret til Danmark i perioden 2019-2024, og som har opholdt sig
i landet med studieopholdstilladelse til videregående uddannelse.
Tabellen nedenfor viser, at 1.883 bangladeshiske statsborgere for første gang er
indvandret til Danmark i perioden 2019-2024 og på et tidspunkt siden 2019 har op-
holdt sig i landet med opholdstilladelse til videregående uddannelse (både statslige
og ikke statslige godkendte uddannelser). De 1.883 bangladeshiske statsborgere
har været bopælsregistreret i landet sammen med 1.040 ægtefæller/partnere og
265 børn med opholdstilladelse som medfølgende familie til en person med op-
holdstilladelse på studieområdet.
Det bemærkes, at opgørelsen bygger på Danmarks Statistiks definition af indvan-
drere, og at børn, der er født i Danmark, således ikke er inkluderet i opgørelsen.
20. oktober 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Analyse og Monitorering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2025 - 16494
3317446
Side
1/3
UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om, hvor mange ægtefæller og børn de udenlandske studerende fra Bangladesh har medtaget ifm. deres studieopholdstilladelse
3082327_0002.png
Tabel: Bangladeshiske statsborgere med studieopholdstilladelse til videregående
uddannelse, som er for første gang indvandret til Danmark i perioden 2019-2024,
samt medfølgende familie til disse, fordelt på ægtefæller/partnere og børn
Bangladeshiske statsborgere med studieopholdstilladelse til videregå-
ende uddannelse
Ægtefæller/partnere, som har været/er bopælsregistreret med op-
holdstilladelse som medfølgende familie til bangladeshiske statsbor-
gere med studieopholdstilladelse til videregående uddannelse,
Mindreårige børn (under 18 år) til bangladeshiske statsborgere med
studieopholdstilladelse til videregående uddannelse, som har været/er
bopælsregistreret med opholdstilladelse som medfølgende familie
Antal
1.883
1.040
265
*Kun personer, der defineres af Danmarks Statistik som indvandrere (født i udlandet), er inkluderet. Efterkommer-
børn (født i Danmark) er ikke medtaget i opgørelsen. Populationen af bangladeshiske studerede i ovenstående
tabel kan afvige fra den population, som indgår i Uddannelses- og Forskningsministeriets Undersøgelse af stude-
rende på videregående uddannelser fra Bangladesh og Nepal (august 2025). Det skyldes bl.a. forskelle i de an-
vendte afgrænsninger og datagrundlag.
Anm.: Antallet af personer med opholdstilladelse som medfølgende familie omfatter kun den periode, hvor bang-
ladeshiske statsborgere både var registeret med bopæl i Danmark og med studieopholdstilladelse til videregående
uddannelse, som også kan inkludere opholdstilladelse til jobsøgningsophold. Jobsøgningsopholdet gives for perio-
den enten 6 måneders eller 3 års tilladelse til at søge job i Danmark efter afslutningen af studiet. I opgørelsen
kontrolleres der ikke for, hvorvidt personerne var indskrevet på studie. Der skelnes heller ikke mellem, hvorvidt
opholdstilladelse til bangladeshiske statsborgere er givet med henblik på videregående uddannelse på en statsligt
godkendt eller ikke-statsligt godkendt uddannelsesinstitution.
Anm: Opholdstilladelser for indvandrede personer, som ikke har dansk/nordisk statsborgerskab, og som er født i
udlandet, bliver koblet vha. cpr-nummeret fra udlændingesagen i udlændingemyndighedernes fagsystem. Af tek-
niske årsager er det ikke i alle tilfælde, at der er blevet koblet et cpr-nummer til udlændingesagen. Derfor har
Danmarks Statistik valgt at imputere opholdstilladelser for de personer, der ikke har fået tilknyttet opholdstilladel-
sen via cpr-nummeret. Der er 6 pct. af de personer, som indgår i opgørelsen, har imputeret opholdsgrundlag. Op-
holdsgrundlagsregisteret indeholder heller ikke en nøgle, som kan koble opholdstilladelser til hovedpersonerne
med opholdstilladelser til deres medfølgende familie. Koblingen er derfor foretaget på baggrund af oplysninger i
befolkningsregisteret om familierelationer. Opgørelsen er dermed behæftet med en vis usikkerhed.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata i Danmarks Statistik.
Ovenstående tal viser, at studerende fra Bangladesh i meget stort omfang er kom-
met til Danmark med ægtefælle og børn. Dette mønster adskiller sig væsentligt fra
studerende fra andre nationaliteter. Som minister mener jeg, at udviklingen er uac-
ceptabel og skal vendes. Dette er også baggrunden for at regeringen har præsente-
ret en række stramninger, der bl.a. skal sikre, at et studieophold i Danmark og op-
hold som medfølgende familie til studerende ikke bruges som en bagvej til det dan-
ske arbejdsmarked. Dette indebærer bl.a., at vi afskærer muligheden for at med-
bringe medfølgende familiemedlemmer for studerende på statsligt godkendte vi-
deregående uddannelser. Herudover har Udlændinge- og Integrationsministeriet
allerede tilbage i foråret strammet reglerne for studerende på de ikke-statsligt god-
kendte videregående uddannelser. Vi skal have lukket denne bagvej til det danske
arbejdsmarked.
Rasmus Stoklund
/
Henrik Kyvsgaard
Side
2/3
UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om, hvor mange ægtefæller og børn de udenlandske studerende fra Bangladesh har medtaget ifm. deres studieopholdstilladelse
Side
3/3