Uddannelses- og Forskningsudvalget
Christiansborg
9. oktober 2025
Svar på Uddannelses- og Forskningsudvalgets spørgsmål nr. 177
(Alm. del) af 11. september 2025 stillet efter ønske fra Katrine
Robsøe (RV)
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere tabel 1.1 i Finansministeriets økonomiske analyse »Re-
kruttering af velfærdsmedarbejdere nu og i fremtiden« fra september 2023 med
den seneste prognose for demografi og fødselstal? Opgørelsen bedes opdelt for
hver af de fem nuværende regioner, så det bl.a. er muligt at se den mekaniske
fremskrivning af udviklingen i efterspørgslen i de forskellige landsdele.
Svar
Finansministeriet har senest i 2023 offentliggjort en opdateret mekanisk frem-
skrivning med ændringer i udbud og efterspørgsel efter velfærdsmedarbejdere.
1
Derudover er der i forbindelse med besvarelse af
Uddannelses- og Forskningsudvalgets
spørgsmål nr. 368 (Alm. del) af 10. september 2024
foretaget en opdatering af efter-
spørgselsfremskrivningen for pædagoger og lærere med henblik på indregning af
nedjusterede forventninger til fertilitetsraten i den seneste befolkningsprognose.
Det vurderes ikke muligt at opdele de mekaniske fremskrivninger efter de fem nu-
værende regioner.
I forbindelse med
Trepartsaftale om løn og arbejdsvilkår
(december 2023) blev aftale-
parterne enige om at nedsætte et statistikudvalg på det offentlige område, der har
til formål at følge med i den offentlige løndannelse og lønudvikling, samt forhol-
dene på det offentlige arbejdsmarked, herunder arbejdstid, rekruttering, fasthol-
delse, personalesammensætning og -omsætning.
2
I kommissoriet for det nedsatte statistikudvalg på det offentlige område fremgår,
at de årlige statusrapporter vil indeholde en opdatering af Finansministeriets me-
kaniske fremskrivninger af velfærdsmedarbejdere,
jf. bilag 1.
Finansministeriet ar-
bejder aktuelt på en opdatering af de mekaniske fremskrivninger til brug for første
statusrapport for det offentlige statistikudvalg, der aktuelt ventes offentliggjort in-
den udgangen af 2025.
1
2
Økonomisk Analyse Rekruttering af velfærdsmedarbejdere nu og i fremtiden
–
September 2023 (fm.dk)
Trepartsaftale om løn og arbejdsvilkår
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
OFFENTLIG