Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del
Offentligt
3067940_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 4. september 2025 har udvalget efter ønske fra Sandra Elisabeth Skalvig
(LA) og Mikkel Bjørn (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 171
Vil ministeren oplyse, hvor mange studerende fra tredjelande, der er blevet opta-
get på de videregående uddannelser pr. år i perioden 2020-2025? Hvis tallene
ikke foreligger for 2025, ønskes oversigten opgjort for perioden 2019-2024.
Svar
Der er på få år sket en markant stigning i antallet af personer fra Bangladesh og
Nepal, der kommer til Danmark for at læse en videregående uddannelse. Det har
jeg selvfølgelig interesseret mig for, så snart jeg blev bekendt med udviklingen.
Jeg har derfor bedt Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om at få universiteterne
til at indberette antallet af optagne kandidatstuderende fra Bangladesh og andre
tredjelande i 2025. Det er information, som ministeriet skal indhente fra universite-
terne, fordi optagelsen af kandidatstuderende foregår lokalt på universiteterne og
modsat alle andre videregående uddannelser
ikke indgår i Den Koordinerede
Tilmelding (KOT). Det er derfor heller ikke muligt at vise optagelsestal for kandi-
datuddannelserne for hele den efterspurgte periode.
I stedet er det muligt at følge tilgangen af internationale studerende med statsbor-
gerskab fra et tredjeland til alle typer af statsligt godkendte videregående uddan-
nelser under Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort. Tilgangen afspejler,
hvor mange som reelt starter på en uddannelse og bygger på tal fra Danmarks
Statistik.
Tilgangen af internationale studerende fra tredjelande til de videregående uddan-
nelser er steget fra ca. 1.350 i 2019 til knap 2.600 i 2024, heraf knap 2.400 på
kandidatuddannelserne alene,
jf. tabel 1.
Langt størstedelen af de internationale
studerende med statsborgerskab fra et tredjeland tilgår altså en kandidatuddan-
nelse, ligesom de senere års stigning næsten udelukkende kan henføres til udvik-
lingen på kandidatuddannelserne.
15. september 2025
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
595334
Side 1/3
OFFENTLIG
UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 171: Spm. om hvor mange studerende fra tredjelande, der er blevet optaget på de videregående uddannelser pr. år i perioden 2020-2025
3067940_0002.png
Tabel 1
Tilgang af internationale studerende med statsborgerskab fra tredjelande på de videregå-
ende uddannelser, 2019-2024
2019
Erhvervsakademiuddannelser mv.
Professionsbacheloruddannelser mv.
Akademiske bacheloruddannelser
Kandidatuddannelser mv.*
Videregående uddannelser i alt
Anm.:
90
210
36
1.011
1.347
2020
70
124
34
1.073
1.301
2021
106
111
55
1.278
1.550
2022
56
111
63
1.280
1.510
2023
26
86
70
1.858
2.040
2024
13
111
77
2.389
2.590
Kilde:
Kun uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort. Der ses kun på stu-
derende med statsborgerskab fra tredjelande, som defineres som internationale studerende.
Internationale studerende er defineret som studerende, der ikke har dansk statsborgerskab,
ikke har gået i en dansk ungdoms- eller grundskole, og ikke har boet i Danmark i mere end et
år før studiestart (eller maksimalt et ud af de seneste fem år). Ved pause mellem uddannelser
på mindre end 12 måneder (f.eks. mellem bachelor- og kandidatuddannelser) vil den stude-
rende også fremgå som international studerende på den efterfølgende uddannelse.
*) Alle studerende på kandidatuddannelser mv. med statsborgerskab fra Bangladesh og Ne-
pal tælles med som internationale studerende. For yderligere baggrund henvises til
Undersø-
gelse af studerende på videregående uddannelser fra Bangladesh og Nepal
fra august 2025.
Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.
Der er i besvarelsen fokuseret på studerende, som er kommet til Danmark med
henblik på at opnå en dansk videregående uddannelse, dvs. internationale stude-
rende. Det skyldes, at en væsentlig andel af studerende med statsborgerskab fra
et tredjeland
ikke
er kommet til Danmark i forbindelse med et studieophold, men
derimod i forbindelse med f.eks. asyl. Det er i hovedreglen personer, som har et
adgangsgrundlag fra en dansk ungdomsuddannelse.
Ses der på den allernyeste udvikling i kandidatoptaget, som Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen som nævnt har indhentet oplysninger om fra universiteterne,
kan jeg oplyse, at det forventede optag af studerende med statsborgerskab fra et
tredjeland på kandidatuddannelserne er faldet fra ca. 2.750 i 2024 til ca. 2.550 i
2025. Det svarer til et fald på 8 pct. Det skal dog bemærkes, at der er tale om fore-
løbige opgørelser, som vedrører det forventede optag i 2025, og som derfor skal
fortolkes med varsomhed. Særligt bemærkes det, at det forventede optag af stu-
derende med statsborgerskab fra tredjelande også omfatter personer, som er
kommet til Danmark af andre årsager end studieophold, dvs. personer, som ikke
vurderes at være internationale studerende, modsat tallene nævnt ovenfor. Opta-
get af studerende med statsborgerskab fra tredjelande kan således ikke direkte
sammenholdes med tilgangen af internationale studerende.
På de øvrige videregående uddannelser steg optaget af studerende med statsbor-
gerskab fra et tredjeland, som havde et udenlandsk adgangsgrundlag, fra 455 i
2024 til 519 i 2025, svarende til en stigning på 14 pct.
1
Det dækker over hhv. en
stigning på erhvervsakademiuddannelserne fra 45 optagne i 2024 til 57 optagne i
2025, på professionsbacheloruddannelserne fra 253 optagne i 2024 til 279
1
Baseret på oplysninger fra Den Koordinerede Tilmelding. Statsborgerskab og udenlandsk
adgangsgrundlag er defineret ved de optagnes angivelse i deres ansøgning på opta-
gelse.dk. Ansøgere med MitID får automatisk registreret statsborgerskab.
Side 2/3
OFFENTLIG
UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 171: Spm. om hvor mange studerende fra tredjelande, der er blevet optaget på de videregående uddannelser pr. år i perioden 2020-2025
3067940_0003.png
optagne i 2025, og på akademiske bacheloruddannelser fra 157 optagne i 2024 til
183 optagne i 2025.
Det bemærkes, at optaget til enhver tid vil afvige fra tilgangen af studerende. Det
skyldes, at optaget angiver antallet af studerende, der bliver tilbudt en studieplads
på en videregående uddannelse. Heraf vil nogle studerende takke nej til dette ud-
dannelsestilbud, andre personer vil søge ind via efteroptagelsen på uddannelser
med ledige pladser, og endelig vil nogle studerende ende med ikke at møde op på
uddannelsen ved studiestart. Alt dette er der taget højde for, når der ses på tilgan-
gen af studerende
men ikke, når der ses på tal for optag. Derfor anses tilgangen
også for det mest retvisende udtryk for antallet af studerende, som starter på en
uddannelse.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 3/3
OFFENTLIG