Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 4. september 2025 har udvalget efter ønske fra Sandra Elisabeth Skalvig
(LA) og Mikkel Bjørn (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 170
Vil ministeren oplyse, om der er offentlige udgifter forbundet med studerende fra
tredjelande på de videregående uddannelser?
Svar
Personer fra tredjelande, der har fået opholdstilladelse til at studere på en videre-
gående uddannelse i Danmark, skal kunne forsørge sig selv og er ikke berettiget
til offentlige forsørgelsesydelser i Danmark, herunder hverken SU, kontanthjælp,
dagpenge eller boligstøtte. Studerende fra tredjelande skal desuden selv betale
for uddannelsen i form af studieafgift til uddannelsesinstitutionen. Det offentlige
yder således ikke uddannelsestaxametertilskud til de videregående uddannelses-
institutioner for studerende fra tredjelande.
Personer fra tredjelande med en studiemæssig opholdstilladelse og bopæl i Dan-
mark har imidlertid ret til bl.a. offentlige velfærdsydelser som f.eks. sygesikring og
børnepasning, hvilket er forbundet med offentlige forbrugsudgifter. Samtidig indlø-
ber der offentlige indtægter som følge af blandt andet beskatning af arbejdsind-
komst samt betaling af indirekte forbrugsskatter (fx moms) fra studerende fra tred-
jelande.
Det bemærkes, at det i besvarelsen er lagt til grund, at der spørges til studerende
fra tredjelande med et
studiemæssigt opholdsgrundlag
til videregående uddan-
nelse. På de videregående uddannelser er også indskrevet studerende fra tredje-
lande, som har et andet opholdsgrundlag end studiemæssigt opholdsgrundlag, fx
asyl eller familiesammenføring. Det er i hovedreglen personer, som har et ad-
gangsgrundlag fra en dansk ungdomsuddannelse. For disse grupper gælder an-
dre regler.
15. september 2025
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
595334
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 1/1
OFFENTLIG