Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del
Offentligt
3073021_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 1. september 2025 har udvalget efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD)
stillet mig følgende spørgsmål:
UFU alm. del spørgsmål 158
Vil ministeren oversende et estimat på den forventede beskæftigelseseffekt ved at
eftergive SU-gælden for sundhedspersoner, der tager et job i ældreplejen, samt
redegøre for de økonomiske konsekvenser herved? Ministeren bedes indhente bi-
drag fra andre ressortministerier, hvis det er relevant.
Svar
Det antages, at der spørges til beskæftigelseseffekten blandt nyuddannede fra er-
hvervsuddannelser og videregående uddannelser inden for sundhedsområdet, der
får eftergivet hele SU-gælden, hvis de bliver beskæftigede på plejehjem eller in-
denfor hjemmeplejen (ældrepleje).
Når der ses på personer med en uddannelse inden for sundhedsområdet, er det
primært social- og sundhedshjælpere og -assistenter, der i dag bliver beskæfti-
gede inden for ældreplejen. De pågældende erhvervsuddannelser hører under
Børne- og Undervisningsministeriets ressort. Nyuddannede fra de videregående
uddannelser inden for sundhedsområdet finder i langt mindre omfang beskæfti-
gelse indenfor ældrepleje.
Det er ikke muligt at skønne over eventuelle beskæftigelseseffekter og de økono-
miske konsekvenser, da det er usikkert om og i hvilket omfang, de nyuddannede
vil finde beskæftigelse i ældreplejen, hvis de får eftergivet SU-gælden. Hertil kom-
mer, at det alt andet lige må forventes, at en andel af den eftergivne gæld gives til
studerende, der under alle omstændigheder ville være blevet ansat i ældreplejen,
hvilket eventuelle beskæftigelseseffekter skal holdes op imod.
Muligheden for eftergivelse af SU-gæld vil formentlig påvirke låneadfærden, idet
flere forventes at optage og øge deres lån. Endvidere kan tiltaget påvirke søgnin-
gen mod sundhedsuddannelserne og beskæftigelsen under studiet. Det er dog
vanskeligt at skønne over denne adfærd.
29. september 2025
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
594819
Side 1/2
OFFENTLIG
UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 158: Spm. om et estimat på den forventede beskæftigelseseffekt ved at eftergive SU-gælden for sundhedspersoner, der tager et job i ældreplejen, samt redegøre for de økonomiske konsekvenser herved
3073021_0002.png
Til oplysning har de ca. 5.120 nyuddannede inden for sundhedsområdet en samlet
SU-gæld på ca. 820 mio. kr. i 2024,
jf. tabel 1.
Heraf udgør den samlede SU-gæld
blandt dimittender fra erhvervsuddannelserne ca. 300 mio. kr.
På baggrund af oplysninger om, i hvilke brancher tidligere dimittender har fundet
beskæftigelse inden for, vurderes omkring 210 mio. kr. af den samlede SU-gæld
blandt nyuddannede indenfor sundhedsområdet at vedrøre personer, der forven-
tes at finde beskæftigelse i ældreplejen. Gruppen udgør ca. 1.250 personer. Den
resterende del af SU-gælden på ca. 610 mio. kr. vurderes at vedrøre personer,
der
ikke
forventes at få beskæftigelse i ældreplejen. Denne gruppe udgør ca.
3.870 personer.
Tabel 1
SU-gæld blandt dimittender fra uddannelser inden for sundhedsområdet opdelt på forventet
beskæftigelse indenfor ældrepleje, antal og mio. kr. (2025-pl), 2024
Personer med SU-gæld
Forventes
beskæftiget i
Øvrige
Alle
ældreplejen
Erhvervs-
uddannelser
Videregående
uddannelser
Alle uddannelser
Anm.:
1.100
150
1.250
780
3.090
3.870
1.880
3.240
5.120
SU-gæld, mio. kr. (2025-pl)
Forventes
beskæftiget i
Øvrige
Alle
ældreplejen
180
20
210
120
490
610
300
510
820
Kilde:
Der ses alene på dimittender fra uddannelser inden for sundhedsområdet, som fuldfører de-
res uddannelse i 2024. SU-gælden omfatter både studielån og krav om tilbagebetaling af for
meget udbetalt SU. Gælden vedrører personens samlede uddannelsesforløb og kan ikke
alene henføres til uddannelser indenfor sundhedsområdet. Uddannelserne er afgrænset til de
sundhedsfaglige videregående uddannelser samt erhvervsuddannelserne social- og sund-
hedshjælper, social- og sundhedsassistent, tandklinikassistent og hospitalsteknisk assistent.
Den forventede beskæftigelse indenfor ældrepleje er beregnet pba. beskæftigelsen (opgjort
ultimo 2023) blandt dimittender fra samme uddannelser i 2021 og er afgrænset til brancherne
plejehjem og hjemmepleje.
Øvrige
består af beskæftigede i andre brancher samt personer,
der er ledige, uden for arbejdsmarkedet eller i videre uddannelse. Rækkerne summer ikke
nødvendigvis til totalen pga. afrunding.
Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2/2
OFFENTLIG