Dato
5. oktober, 2025
Bilag
Sag
24/49710
Enhed
LÆRING
UFU alm. del
–
svar på spørgsmål 157 fra Sandra Elisabeth Skalvig
(LA) stillet den 27. august 2025 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
I ministerens svar på UFU alm. del - spm. 119 svarer ministeren, at det primære
sigte med Program for Viden og Innovation er, at de studerende skal vende tilbage
til deres hjemland efter endt studieophold. Vil ministeren oplyse, hvordan
regeringen vil sikre, at det også sker?
Svar
Aktiviteter indenfor Program for Viden og Innovation skal finde sted indenfor
gældende love og regler både ift. det videregående uddannelsesområde og
opholdsområdet. Afrikanske studerende, der kommer på studieophold til Danmark
igennem programmet, kan blive i den tidsperiode, som deres
studieopholdstilladelse tillader.
På baggrund af regeringens nye tiltag på studieopholdsområdet, vil det nuværende
3-årige jobsøgningsophold blive forkortet til 1 år. For afrikanske studerende, der
kommer ind på og afslutter en hel universitetsuddannelse i Danmark, vil det
fremadrettet betyde, at de
–
ligesom dimittender fra andre tredjelande
–
får et
etårigt jobsøgningsophold, efter de har afsluttet deres uddannelse.
Der vil under hele programperioden blive indsamlet data ifm. studieophold for
afrikanske studerende i Danmark, inklusiv ind- og udrejse, varighed af ophold,
beskæftigelse efter endt deltagelse i programmet mm.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk
1/1