Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 13. august har udvalget efter ønske fra Peter Kofod (DF) stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 138
Har ministeren en vurdering af, hvor mange STEM- og IT-professionelle der årligt
bør uddannes på landets universiteter for at imødekomme både erhvervslivets og
forsvarets behov
–
herunder at sikre digital suverænitet og et nødvendigt cyberfor-
svar
–
og kan ministeren bekræfte, om Danmark aktuelt er på rette kurs for at
dække disse behov?
Svar
Regeringen deler ambitionen om, at vi i Danmark skal have de nødvendige STEM-
og IT-kompetencer til at imødekomme behovet i erhvervslivet og i Forsvaret.
Det er imidlertid vanskeligt at opgøre hvor mange med STEM- og IT-kompetencer,
der er behov for på arbejdsmarkedet i dag og i fremtiden. Dette skyldes blandt
andet, at efterspørgslen fra de brancher, som aftager STEM- og IT-uddannede, i
høj grad er markedsbestemt og særdeles vanskelig at forudsige.
Det bemærkes i den forbindelse, at partierne bag
Aftale om rammerne for Reform
af universitetsuddannelserne i Danmark
(regeringen, SF, DD, LA og KF) fra 2023
har afsat 5 mio. kr. i 2024-2026 til at tilvejebringe et bedre fagligt grundlag for at
kunne vurdere kompetencebehovene på fremtidens arbejdsmarked. Dette med
henblik på at udvikle et bedre videngrundlag for vurdering af kompetencebehove-
ne på det private og offentlige arbejdsmarked i fremtiden.
Blandt andet fordi det er vanskeligt at opgøre og fremskrive behovet for specifikke
kompetencer på arbejdsmarkedet, er det ikke muligt at be- eller afkræfte, om der
vil opstå mangel på kvalificeret arbejdskraft med STEM- og IT-kompetencer i er-
hvervslivet eller i Forsvaret i fremtiden. Ikke desto mindre har regeringen sammen
med en bred kreds af Folketingets partier de senere år haft det som en vigtig prio-
ritet at styrke STEM- og IT-området. Der er således allerede ved en række lejlig-
heder besluttet initiativer, som skal bidrage til at holde hånden under tilgangen til
STEM- og IT-uddannelserne i en tid med vigende ungdomsårgange.
9. september 2025
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
591904
Side 1/2