Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 11. august 2025 har udvalget efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 134
Vil ministeren redegøre for, hvilke konkrete tiltag regeringen vil iværksætte for at
stoppe den markante stigning i antallet af studerende fra Bangladesh (en stigning
på over 300 pct. på blot fire år), når universiteterne selv erkender, at mange af
disse studerende mangler både akademiske og sproglige forudsætninger for at
gennemføre en dansk universitetsuddannelse? Der henvises til ”Vækker særlig
mistanke: Ny eksplosiv stigning i studerende fra Bangladesh på et af landets stør-
ste universiteter”, berlingske.dk, den 7. august og ” Han er fra Bangladesh og stu-
derer i Danmark: »Der er ikke mange, der i virkeligheden kommer for at studere«”,
berlingske.dk, den 17. juli.
Svar
Regeringen er opmærksom på, at der på få år er sket en markant stigning i antal-
let af personer fra Bangladesh, der kommer til landet på studieophold. Jeg er enig
i, at det er opsigtsvækkende tal og udtryk for en problematisk udvikling.
Regeringen vil ikke acceptere, at studieordninger bliver misbrugt som en smutvej
til det danske arbejdsmarked. Regeringen kommer derfor til at sætte ind med kon-
krete tiltag, inden der næste gang er optag til de videregående uddannelser i
2026.
Jeg kommer til at se på en række forskellige mulige tiltag. Det drejer sig blandt
andet om skærpelse af adgangskravene til kandidatuddannelserne, redskaber til
at sætte en stopper for snyd, en anderledes prisstruktur for studerende fra tredje-
lande og om studerende fra tredjelande på universiteterne fortsat skal have lov til
at medbringe en arbejdende ægtefælle.
Danmark skal således ikke være en magnet for studerende fra Bangladesh, fordi
vi har billigere uddannelser og nemmere adgang til studie- og jobsøgning end i
sammenlignelige lande.
8. september 2025
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
590601
Side 1/2