UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm., om institutionsplanerne for universiteternes sektordimensionering og fremtidige kandidatlandskab

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del
Offentligt

Institutions- og uddannelsesplan for implementering

af det nye kandidatlandskab

– Københavns Universitet

Institutionsplanen dokumenterer Københavns Universitets forventede implementering af det nye kandidatlandskab i 2028, som følger af

Aftale om

rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark

af 27. juni 2023.

_____________________________________________________________________

Institutionsplanen har til formål at konkretisere, hvordan universitetsreformen forventes at blive implementeret på universitetet i 2028. Institutionsplanen skal give

information om, hvilke kandidatuddannelser universitetet forventes at udbyde i 2028. Det er forventningen til institutionsplanen, at den følger anbefalingerne fra

dekangrupperne.

Institutionsplanen er opdelt i følgende afsnit:

Del 1: Overblik over nyt kandidatlandskab

1. Institutionens forventede implementering

2. Overvejelser vedrørende hvert hovedområde

3. Overvejelser om særlige hensyn i reformen

Del 2: Ændring af enkeltuddannelser (opdateres årligt)

4. Liste over eksisterende uddannelser, der forventes at blive ændret frem mod 2028

5. Liste over forventede ansøgninger om nye uddannelser frem mod 2028

UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm., om institutionsplanerne for universiteternes sektordimensionering og fremtidige kandidatlandskab

Del 1: Overblik over nyt kandidatlandskab

1. Københavns Universitets forventede implementering

Københavns Universitet arbejder med kandidatreformen som en anledning til at udvikle og styrke det nuværende kandidatlandskab. Universitetet planlægger at

udvikle nye kandidatveje inden for såvel erhvervskandidatuddannelser som 75 ECTS-uddannelser. Rammesætningen af dette udviklingsarbejde er i gang, og

foregår i samarbejde med aftagere og faglige miljøer. Den konkrete uddannelsesudvikling forventes igangsat fra september 2025, når hjemler, styring og økonomi

er endeligt vedtaget. Arbejdet er således ikke færdigt til endelig beskrivelse med udgangen af maj 2025, og institutionsplanen afspejler universitetets

foreløbige

forventninger til implementering af reformen i 2028. Institutionsplanen viser altså ikke det fulde billede af, hvordan uddannelseslandskabet vil se ud som følge af

reformen, og overblikket over den forventede fordeling af pladser på hvert hovedområde skal tages med forbehold.

Københavns Universitet udbyder i dag omkring 120 forskellige kandidatuddannelser med forskellige optagelsesgrundlag, arbejdsmarkeder og faglige forudsæt-

ninger. Hvert eneste år afgøres optaget af søgemønstre, efterspørgsel og vores muligheder for at levere højkvalitets-, forskningsbaseret undervisning. Omkring

20.000 dedikerede studerende søger vores omkring 5500 tilgængelige kandidatpladser, hvoraf 65 % af de optagende har retskrav på en kandidatuddannelse.

Det nuværende kandidatlandskab er således præget af mange sporskifter, af stor agilitet og er i høj grad defineret af de studerendes

valg

– og naturligvis vores

evne til at udbyde attraktive kandidatuddannelser både for egne bachelorer og andre (internationalt og nationalt).

Det nye kandidatlandskab, med en stigende andel uddannelsespladser der afhænger af arbejdsmarkedets interesse, vil, i endnu højere grad end i dag, skulle

kunne tilpasse sig konjunkturer i arbejdsmarkedsefterspørgsel, demografi og søgemønstre fleksibelt og fra år til år. På KU vil udviklingen af et nyt attraktivt

kandidatlandskab derfor ske ved at lave meget attraktive uddannelser i tæt dialog med relevante aftagere, og med en fleksibel tilpasning af optaget inden for og

på tværs af hovedområder. I udviklingen af både erhvervskandidatuddannelser og 75 ECTS-uddannelser har universitetet fokus på, at uddannelserne skal være

et attraktivt tilvalg. De nye uddannelser vil i nogen grad blive udviklet med udgangspunkt i eksisterende uddannelser, og universitetet har blandt andet fokus på

de uddannelser, hvor der i dag ikke er retskravskandidater, idet disse uddannelser i forvejen er attraktive og baserer sig på, at de netop vælges til af de studerende.

Erhvervskandidatuddannelserne har en dobbelt tilvalgsproblematik, idet de skal tilvælges aktivt af både arbejdstager og studerende. Konkret betyder dette, at vi

på Københavns Universitet vil udvikle nye erhvervskandidatuddannelser med det benspænd, at de skal opleves af studerende og erhvervsliv som endnu mere

attraktive end de eksisterende kandidatuddannelser, fx ved at tilbyde de studerende en tilrettelæggelse som understøtter at de er i deltidsbeskæftigelse og i

forlængelse heraf undervisningsformater, hvor netop samspil med erhvervsarbejde bliver et vigtigt omdrejningspunkt. Vi vil også benytte reformen, til at sikre, at

vi laver flere kandidatveje til arbejdsmarkeder, hvor der i dag er stor efterspørgsel på arbejdskraft: og at vi således sikrer, at reformen aktivt reducerer dimittend-

ledighed, og realiserer reformens mål om et højere, og mere relevant, arbejdsudbud.

Koordineringen på tværs af universiteter sker løbende på flere niveauer. Dels har der været koordinering på enkeltuddannelsesniveau og på hovedområdeniveau

ved dekan-/prodekanniveau, men det har også været vigtigt med det helt overordnede blik på tværs af landet, som Rektorkollegiets Uddannelsespolitiske Udvalg

har stået for. Inddragelsen af aftagere og studerende sker løbende på de beskrevne forskellige niveauer afhængigt af, hvor det har været mest relevant for det

enkelte uddannelsesområde. Vi oplever, at beslægtede uddannelser følges på tværs af universiteterne, imens der på nogle af de store uddannelser, vil være lidt

strategisk varians i implementeringen på de forskellige institutioner. Det sidstnævnte sker i tæt faglig koordination mellem universiteterne og med, hvad vi oplever

som stor forståelse for de forskellige forskningsmiljøer, studerende, faglige traditioner og arbejdsmarkeder som selv fagligt beslægtede store uddannelser opererer

med.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm., om institutionsplanerne for universiteternes sektordimensionering og fremtidige kandidatlandskab

På Københavns Universitet oplever vi en stigende forpligtelse til at opretholde et bredt uddannelsestilbud, så vi derved kan sikre Danmarks fremtidige vidensbe-

redskab ift. en stadigt mere foranderlig og uforudsigelig verden. Det vil afspejle sig i det endelige kandidatlandskab, hvor denne forpligtelse vil betyde oprethol-

delsen af faglige retninger, selv hvis disse ikke i sig selv, kan tilvejebringe et bæredygtigt økonomisk grundlag.

I udviklingen af det nuværende kandidatlandskab, har Københavns Universitet yderligere en ambition om at sikre tæt kobling til efter- og videreuddannelsesom-

rådet. Et afgørende aspekt af at gøre 75-ECTS-kandidatuddannelserne og erhvervskandidaterne attraktive er således, at de indarbejdes i et levende og dynamisk

efter- og videreuddannelsestilbud. Det skal være håndgribeligt, og kræver således at vi samtidig med udviklingen af nye kandidatuddannelser formår at udfolde

et stærkt efter- og videreuddannelsesunivers.

Tabel 1

Overblik over forventede antal pladser og procentvis fordeling på de forskellige uddannelsestyper fordelt på hovedområde på Københavns Universitet

Maksimal tilgang til ordinære kandidatuddannelser på 120 ECTS og

”1+2”-erhvervskandidatuddannelser

Ordinær 120 ECTS

”1+2”-erhvervskandidat

Antal

Humaniora

Naturvidenskab

Samfundsvidenskab

Sundhedsvidenskab

Teknik

I alt

737

1.194

1.338

1.049

4.345

244

Pct.

239

200

186

Antal

Pct.

Forventet tilgang til øvrige erhvervskandidatuddannelser og

ordinære kandidatuddannelser på 75 ECTS

Øvrige erhvervskandidater

Ordinær 75 ECTS

Antal

Pct.

Antal

157

150

258

614

Pct.

Hovedområder

Vejledning (punkt 1):

Skriv en indledning om institutionens overordnede overvejelser ifm. ændringer af kandidatlandskabet på institutionen på �½ - 1 side.

Udfyldelse af tabel 1:

Totalen (”I alt”) er udfyldt af Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af de politisk fastsatte ambitioner for kandidatomlægningen og på inputtet

fra dekangrupperne. Fordelingen af pladser på ”1+2”- erhvervskandidatuddannelserne er flyttet fra de øvrige erhvervskandidatpladser. Udfyld tabellen ved

at indsætte fordelingen af uddannelsestyperne på hovedområderne.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm., om institutionsplanerne for universiteternes sektordimensionering og fremtidige kandidatlandskab

•

Maksimal tilgang til ordinære kandidatuddannelser på 120 ECTS og ”1+2”-erhvervskandidatuddannelser: Tilgangen til ordinære kandidatuddannelser

på 120 ECTS og ”1+2”-erhvervskandidatuddannelser indgår derfor under én samlet dimensioneringsramme. Yderligere omlægning til ”1+2”-erhvervs-

kandidatuddannelser – ud over de 5 pct., der er fordelt politisk – vil således kræve en modgående reduktion i antal pladser på ordinære kandidatud-

dannelser på 120 ECTS. Se nærmere herom i bilag 2.

Forventede pladser på øvrige erhvervskandidatuddannelser og ordinære kandidatuddannelser på 75 ECTS: Kolonnerne ”Øvrige erhvervskandidater”

og ”ordinær 75 ECTS” skal udfyldes, således at den samlede fordeling på tværs af hovedområderne svarer til den forventede tilgang til ordinære

kandidatuddannelser på 75 ECTS og erhvervskandidatuddannelser. Øvrige erhvervskandidatuddannelser omfatter fleksible erhvervskandidatuddan-

nelser (75-120 ECTS) samt kombinationsuddannelsesmodeller, jf. 3. forligstillæg til universitetsreformen.

Såfremt der er hovedområder, hvor der ikke udbydes uddannelser, kan disse rækker slettes.

Overvejelser vedrørende hvert hovedområde

1. Humaniora

Prodekanerne har på tværs af universiteterne drøftet spørgsmålet om uddannelsers beslægtethed og også, hvorvidt der var behov for yderligere koordinering af

institutionsplanerne ud fra hensynet til at sikre et attraktivt nationalt humanistisk uddannelseslandskab i fremtiden. Der har således fundet en udstrakt dialog og

faglig koordinering sted på tværs af universiteterne, med fokus på at udnytte de enkelte universiteters styrkepositioner bedst muligt.

På det humanistiske område viste gennemgangen, at en mindre andel af uddannelserne end antaget, er beslægtede, og at de respektive porteføljer derfor ikke

”står i vejen for” eller ”skygger for” hinanden. Dermed viste det sig at være nemmere end forventet at lægge det nationale puslespil ift. at koordinere omlægninger.

Det kom også frem, at der så ud til at blive tale om omlægninger af mange kandidatuddannelser uden underliggende bacheloruddannelser. I modsætning til de

kandidatuddannelser, der bygger oven på bacheloruddannelser på samme fagområder, har fakulteterne mhp. de særligt tilrettelagte kandidatuddannelser be-

stræbt sig på at tilpasse disse uddannelser til et specifikt og foranderligt arbejdsmarked. Disse kandidatuddannelser blev derfor vurderet mere egnet til omlægning.

Blandt andet baseret på ovenstående kunne prodekankredsen konkludere, at omlægningsopgaven forbundet med kandidatreformreformen så ud til at få en

meget forskellig karakter på de respektive fakulteter, og at der var tale om så differentierede løsninger, at der ikke ville opstå problemer mht., at bestemte områder

ville blive beskåret for kraftigt nationalt set.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm., om institutionsplanerne for universiteternes sektordimensionering og fremtidige kandidatlandskab

2. Naturvidenskab

På det naturvidenskabelige område finder en udstrakt dialog og faglig koordinering på tværs af universiteterne sted, med fokus på at udnytte de enkelte univer-

siteters styrkepositioner bedst muligt. Der bliver arbejdet på at udvikle nationale modeller for 45 ECTS, med henblik på at etablere en synlig og gennemskuelig

valgpallette for arbejdsgiverne.

Der planlægges både hel og delvis omlægning af eksisterende 120 ECTS til 75 ECTS format, samt udvikling af helt nye 75 ECTS uddannelser. Det afsøges i

2025 om erhvervskandidatuddannelser skal udbydes bredt på mange uddannelser, eller forbeholdes enkelte områder med stærk erhvervsinteresse.

3. Samfundsvidenskab

På Det Samfundsvidenskabelige fakultet arbejdes der med at udvikle 75 ECTS-uddannelser inden for områder uden tilhørende retskravsbachelorer (f.eks. Global

udvikling; Sikkerheds- og risikoledelse; Social Data Science og Computational Social Science). Dertil forventes det, at der bliver udviklet fleksible erhvervskandi-

dater inden for de resterende samfundsvidenskabelige områder, idet der samtidigt tages højde for at mindre, beslægtede uddannelser (f.eks. Antropologi og

Sociologi) ikke omlægges jf. faglig koordinering på tværs af universiteterne, samt at Psykologi tillige fastholdes på 120 ECTS som autorisationsgivende uddan-

nelse.

På Det Juridiske Fakultet arbejdes der med at udvikle (en) erhvervskandidatuddannelse(r). Der sigtes mod, at dette kommer til at ske i samarbejde med særligt

attraktive arbejdspladser i den juridiske profession, idet der er stor efterspørgsel efter dimittenderne. Sideløbende vil fakultetet afsøge potentialet i udvikling af en

ny 75-ECTS-kandidatuddannelse inden for jura.

4. Sundhedsvidenskab

På sundhedsområdet undersøger vi mulighederne for at omlægge uddannelsespladser på 1-3 eksisterende kandidatuddannelser til nye erhvervskandidatpladser.

En del af disse pladser kan rettes mod studerende, som allerede er eller har været tilknyttet arbejdsmarkedet, fx professionsbachelorer. Desuden er fokus at

bygge videre på samarbejdet med Life Science-industrien, hvor efterspørgslen på kandidater i forvejen er stor.

SUND vil afsøge mulighederne for at oprette 1-3 nye kandidatuddannelser på 75 ECTS. Tidlig dialog med erhvervslivet, forpligtende partnerskaber og behovs-

analyser blandt offentlige og private aftagere, er afgørende for at skabe bæredygtige og samfundsrelevante uddannelser.

SUND vil lægge en plan for inddragelse af fakultetets råd og udvalg, så både studerende, undervisere og ledelse bliver hørt. SUND koordinerer med de øvrige

sundhedsvidenskabelige fakulteter på tværs af Danmark. Der er en enorm efterspørgsel på kandidaterne fra SUND, så det bliver afgørende at finde løsninger på

nye kandidatpladser, der sikrer imødekommelse af den fortsatte høje efterspørgsel.

SUND har overvejelser omkring følgende tre hensyn: For det første er det afgørende at tage højde for, at størstedelen af SUND’s studerende er indskrevet på

uddannelser der er autorisationsgivende. Desuden bør effekten af meroptag og regionalisering for medicin og odontologimedregnes i målene for implementering

af kandidatreformen. For det andet vil det være hensigtsmæssigt at tage højde for mulighederne for store specialer for de forskningsrettede kandidater på SUND.

Og det vil for det tredje være godt, at tilvalg som tillægsbeviser åbner for forskningsmuligheder, eftervidereuddannelse og livslang læring.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm., om institutionsplanerne for universiteternes sektordimensionering og fremtidige kandidatlandskab

Vejledning (punkt 2):

Beskriv – for hvert hovedområde – hvordan I forventer at implementere universitetsreformen frem mod 2028. Herunder overvejelser bag fordelingen af de

enkelte uddannelsestyper på hvert hovedområder. I kan f.eks. beskrive, hvordan I forventer at arbejde med at udbyde attraktive erhvervskandidatuddan-

nelser i samarbejde med lokale virksomheder eller hvad der er lagt vægt på, når der skal udvikles nye ordinære kandidatuddannelser på 75 ECTS.

Slet overskrifter for de hovedområder, hvor der ikke udbydes uddannelser.

Overvejelser om særlige hensyn i reformen

1. Beslægtede uddannelser

Universiteterne har via dekangrupperne for hvert hovedområde identificeret uddannelser, som er ens eller tæt fagligt beslægtede på tværs af landet. Dekanerne

har afgjort, hvorvidt uddannelser er beslægtede på baggrund af en overordnet vurdering af uddannelsernes faglige indhold og uddannelsernes arbejdsmarkeds-

sigte. På flere områder viste det sig at være en mindre andel af uddannelserne end først antaget, der er beslægtede, og at der derfor var mindre behov for

koordinering end oprindeligt antaget.

Dekanerne har drøftet, hvordan håndteringen af beslægtede uddannelser kan foregå ensartet. Universiteterne har ikke anset det for nødvendigt at koordinere,

hvor man omlægger til 120 ECTS-erhvervskandidatuddannelser, da det faglige indhold ikke nødvendigvis bliver berørt ved omlægning til erhvervskandidat, men

i nogle tilfælde alene tilrettelæggelsen.

De fleste mindre, beslægtede uddannelser på fuld tid er ikke berørt af omlægning i ECTS-længde, men for de uddannelser, som måtte blive omlagt, sker det i

tæt koordination på tværs af landet.

Vejledning (punkt 3.1):

Omlægningen af kandidatuddannelser skal i udgangspunktet ske, så hele uddannelser samt beslægtede uddannelser omlægges til kandidatuddannel-

ser på 75 ECTS.

Beskriv derfor, hvordan I har samarbejdet med de øvrige universiteter om beslægtede uddannelser, samt hvordan I understøtter, at beslægtede uddan-

nelser ikke håndteres forskelligt på tværs af universiteterne.

Såfremt I i koordineringen med de øvrige universiteter har besluttet at behandle beslægtede uddannelser forskelligt, bedes dette angivet konkret med

angivelse af uddannelse (f.eks. ved arbejdsdeling universiteterne imellem).

UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm., om institutionsplanerne for universiteternes sektordimensionering og fremtidige kandidatlandskab

Der kan tages udgangspunkt i Kandidatudvalgets arbejde med at kategorisere beslægtede uddannelser (oversigt fremgår af

Fremtidens Kandidatlandskab

– appendiks 5). I vurderingen af beslægtede uddannelser er der taget udgangspunkt i dimittendernes titel, uddannelsens kompetenceprofil og faglige

indhold. Derudover kan der være andre forhold, der taler for, at uddannelser er beslægtede – eksempelvis uddannelser med nært beslægtet indhold, men

hvor dimittendernes titel varierer.

2. Store uddannelser

Universiteterne arbejder med omlægningsscenarier for store uddannelser, som tilgodeser aftagernes forskellige behov, sådan at forholdet mellem forskellige

uddannelsestyper på store uddannelser afspejler aftagernes behov for kandidater med forskelligt kompetenceniveau. Man vil, som nævnt ovenfor, se nogle store

uddannelser blive omlagt lidt forskelligt i 2028. Dette synes velbegrundet i de forskellige rammebetingelser og ikke mindst arbejdsmarkeder, som uddannelserne

er indplaceret i. Selvom en uddannelse som f.eks. jurauddannelsen måske opleves som en enhedsuddannelse, er der i dag ret store nationale forskelle i faglige

styrkepositioner, studieordninger og deraf afledt arbejdsmarkeder – og derfor vil man givet, selv i 2032, se en uens omlægningsstrategi. Dette sker i tæt faglig

dialog på tværs af universiteterne og med en gensidig forståelse for de forskellige faglige hensyn, der fint begrunder de lidt forskellige løsninger. I København

planlægges jurauddannelsen, givet den enorme arbejdsmarkedsefterspørgsel på jurister, at skulle løfte en stor andel erhvervskandidater i 2028, imens man andre

steder, ønsker at omlægge til fuldtids 75 ECTS-kandidatspor. Københavns Universitet afsøger imidlertid også potentialet ved udvikling af en ny 75-ECTS kandi-

datuddannelse inden for det juridiske område.

På Københavns Universitet forventer vi således i 2028 kun i begrænset omfang at omlægge store uddannelser til to spor. Der er dog overvejelser om to spor,

blandt andet på fag som datalogi, fysik, kemi og matematik, hvor vi oplever en meget stor efterspørgsel på 75 ECTS kandidater, denne beslutning afventer den

endelige udmøntning af uddannelsesbekendtgørelsens bestemmelse om retskrav. Alle store uddannelser forventes at udvikle attraktive erhvervskandidatspor,

hvor det er muligt, givetvis også som 75 ECTS-uddannelser, som skal medvirke til at realisere reformens ambitiøse mål om 20 % erhvervskandidater i 2032.

Den endelige omlægning er endnu ikke fastlagt, men der er tale om en iterativ proces, som både konsulterer aftagere og andre universiteter, som måtte udbyde

uddannelsen.

Vejledning (punkt 3.2):

Uddannelser (eller beslægtede uddannelser) med en samlet kandidattilgang i 2022 på over 250 studerende på landsplan vil kunne omlægges til både 75

og 120 ECTS, såfremt der på uddannelsen kan være faglige toninger eller en særlig efterspørgsel fra arbejdsmarkedet.

Beskriv, hvilke store uddannelser (ud fra ovenstående definition), der forventes at blive opdelt i to uddannelseslængder (75 og 120 ECTS). Alle store

uddannelser, som forventes at blive opdelt i to uddannelseslængder (75 og 120 ECTS), skal oplistes.

Beskriv, hvorfor disse uddannelser kan understøtte to uddannelseslængder. Herunder om der kan sandsynliggøres en efterspørgsel fra arbejdsmarke-

det på to uddannelseslængder. Derudover skal det beskrives, hvordan håndteringen af uddannelsen er koordineret med de øvrige universiteter.

Det er ikke nødvendigt at angive uddannelser, der udbydes som både ordinær kandidatuddannelse og erhvervskandidatuddannelse, hvis uddannelserne

har samme antal ECTS.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm., om institutionsplanerne for universiteternes sektordimensionering og fremtidige kandidatlandskab

3. Gymnasierettede uddannelser

På Københavns Universitet fastholder vi det nuværende format på alle gymnasierettede uddannelser.

Tabel 2

Liste over gymnasierettede uddannelser på Københavns Universitet

Uddannelsesnavn

Hovedområde

Håndtering

<Omlægges delvist>

<Omlægges ikke>

Uddannelsestype(r)

<75 ECTS>

Bemærkning

Vejledning (punkt 3.3):

Universiteterne har mulighed for at opsplitte nuværende gymnasierettede kandidatuddannelser i ikke-gymnasierettede og gymnasierettede kandidatud-

dannelser. Den gymnasierettede kandidatuddannelse vil fortsat være en ordinær kandidatuddannelse på 120 ECTS, mens den ikke-gymnasierettede

kandidatuddannelse vil kunne omlægges til en af de nye typer kandidatuddannelser (delvis omlægning).

Beskriv, hvordan de enkelte gymnasierettede uddannelser forventes at blive håndteret, herunder hvilke overvejelser der ligger bag ved delvis omlæg-

ning af en gymnasierettet uddannelse. Beskriv desuden, hvordan håndteringen af gymnasierettede uddannelser er koordineret med de øvrige universite-

ter.

Tabellen skal udfyldes med angivelser af, hvordan samtlige nuværende gymnasierettede uddannelser på institutionen håndteres. Her følger en introduk-

tion til kolonneoverskrifterne:

•

Uddannelsesnavn: Uddannelsesnavn angives svarende til navnene i datavarehuset (UDD6).

Hovedområde: Hovedområde angives for den eksisterende gymnasierettede uddannelse, som er genstand for ændring.

Håndtering: Det angives, om den enkelte uddannelse ”omlægges delvist” eller ”omlægges ikke”. Dette er de eneste to muligheder, som skal angives

i kolonnen.

Uddannelsestype(r): Det angives, hvad den ikke-gymnasierettede del af uddannelsen omlægges til (f.eks. ordinær kandidatuddannelse på 75 ECTS,

en af de øvrige erhvervskandidatuddannelser (inklusive kombinationsuddannelsesmodeller) eller en ”1+2”-erhvervskandidatuddannelse. Hvis en gym-

nasierettet uddannelse ikke omlægges, skal der ikke stå noget under ”Uddannelsestype”.

Bemærkning: Her kan der skrives relevante bemærkninger/nuanceringer. Bemærkningsfeltet bør holdes meget kort. Længere overvejelser skal i

stedet skrives i tekstafsnittet før tabellen.

•

Såfremt der ikke udbydes gymnasierettede uddannelser, kan afsnit slettes.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm., om institutionsplanerne for universiteternes sektordimensionering og fremtidige kandidatlandskab

4. Hensyn til små forskningsmiljøer

Det er naturligt at forskningsområders relevans forandres med udviklingen af fagområder; nye forskningsområder vil opstå mens andre bliver mindre relevante.

Det betyder også at nogle forskningsområder ikke vil kunne opretholdes. Samtidig er der forskningsmiljøer, der er meget vigtige for samfund, og som vi skal

gøre hvad vi kan for at sikre, at de kan udvikles og trives, også selvom uddannelsesaktiviteten måtte mindskes.

Danske Universiteter har tidligere med Taskforce for fremtidens humaniora identificeret udfordringer for små forskningsmiljøer i forbindelse med faldende ud-

dannelsesaktivitet. Det skyldes blandt andet at forskningsmiljøernes finansiering delvist er bundet op på uddannelsesaktivitet. Arbejdet viste ydermere, at stude-

rende på de små fag i ringe omfang er indstillet på at flytte geografisk efter en uddannelse. Så når et lille fag bliver lukket et sted, betyder det ikke at de vokser

andre steder. Afhængigheden af faldende uddannelsesaktivitet bliver udfordret i forbindelse med den yderligere dimensionering, og universiteterne ser det som

et relevant emne at arbejde videre med, men også som en udfordring der ikke kan løses i forbindelse med arbejdet med institutionsplanerne.

Vejledning (punkt 3.4):

Universiteterne skal ifm. omlægningen tage hensyn til små forskningsmiljøer. Beskriv derfor overvejelser om hensyn til små forskningsmiljøer. Det skal

blandt andet fremgå, hvilke overvejelser der er gjort om bevarelsen af små forskningsmiljøer. Beskriv desuden, hvordan håndteringen af små forsknings-

miljøer er koordineret med de øvrige universiteter.

5. Geografiske hensyn

Universiteterne er meget opmærksomme på at fastholde en regional balance, så der fortsat er uddannelser af høj kvalitet og forskellige uddannelsesniveauer

uden for de store byer. I den forbindelse er det sikret, at der ikke er regionale udbudssteder, som udelukkende udbyder uddannelser på 75 ECTS.

De forskellige landsdele har forskellige arbejdsmarkeder, og der vil være forskel i virksomhedernes forudsætninger for at indgå i samarbejde om erhvervskandi-

datuddannelserne. Som nævnt ovenfor, lægger Københavns Universitet vægt på at indgå samarbejder på arbejdsmarkeder med stor efterspørgsel efter ar-

bejdskraft. Vi ser således muligheder i forlængelse af kandidatreformen for at styrke vores udbud i Kalundborg, hvor vi i dag udbyder en kandidatuddannelse i

biosolutions i et tæt samarbejde med lokalt erhvervsliv og kommune.

Vejledning (punkt 3.5):

Beskriv, hvordan I vil understøtte studerendes muligheder for at tage en kandidatuddannelse i alle dele af Danmark, herunder uden for de største byer.

Beskriv hvilke udbud, der forventes at blive etableret/lukket uden for de større byer.

Det skal videre beskrives, hvordan håndteringen af geografiske hensyn er koordineret på tværs af institutionerne.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm., om institutionsplanerne for universiteternes sektordimensionering og fremtidige kandidatlandskab

Del 2: Ændring af enkeltuddannelser

Som nævnt ovenfor, ser vi på Københavns Universitet kandidatreformen som anledning til at arbejde med det samlede uddannelseslandskab. Vi har derfor

igangsat en proces, hvor vi tager udgangspunkt i fælles visioner for det samlede landskab, snarere end at lægge os fast på omlægning af konkrete uddannelser

inden for hvert hovedområde. Nedenstående afspejler således universitetets foreløbige forventninger, og viser ikke det fulde billede af hvordan uddannelsesland-

skabet vil se ud som følge af reformen. Oplysningerne skal således tages med forbehold, og der kan ske forskydninger, også mellem hovedområder. Ud over de

angivne uddannelser, forventer vi at udvikle en række erhvervskandidatuddannelser.

Som det fremgår nedenfor, forventer Københavns Universitet ikke at ansøge om uddannelser før 2027. Dette afspejler det forhold, at universitetet i første omgang

fokuserer på at udvikle visioner for det samlede uddannelseslandskab, og derfor endnu ikke er klar til at ansøge om konkrete uddannelser.

Liste over eksisterende kandidatuddannelser, der forventer at blive ændret frem mod 2028

Tabel 3

Liste over eksisterende kandidatuddannelsesudbud, der forventes at blive ændret i 2028 på Københavns Universitet

Hovedområde

Humaniora

Interreligiøse islamstudier, kand.2år

Anvendt kulturanalyse, kand.2år

Tværkulturelle studier, kand.2år

Visuel kultur, kand.2år

Naturvidenskab

Biology, kand.2år

Chemistry, kand.2år

Biokemi, kand.2år

Molecular Biomedicine, kand.2år

Humanfysiologi, kand.2år

Humanistisk-samfundsvidenskabelig

idrætsvidenskab, kand.2år

Geography/Geography and Geoin-

formatics, kand.2år

Physics, kand.2år

Mathematics, kand.2år

Computer Science, kand.2år

Omlægges delvist til 75 ECTS

Omlægges til 75 ECTS

Uddannelsesnavn

Ændring

Bemærkning

UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm., om institutionsplanerne for universiteternes sektordimensionering og fremtidige kandidatlandskab

Samfundsvidenskab

Global udvikling, kand.2år

Social Data Science, kand.2år

Sikkerheds-

kand.2år

Sundhedsvidenskab

En folkesundhedsvidenskabelig ud-

dannelse

Farmaceutisk videnskab og læge-

middelvidenskab

Teknik

Integrerede

kand.2år

fødevarestudier,

Omlægges til EKA

Omlægges delvist til EKA

risikoledelse,

Omlægges til 75 ECTS

Opdeles og omlægges til 75 ECTS

Omlægges til 75 ECTS

(se *** i tabel 4)

Vejledning (punkt 4):

Udfyld tabel med informationer om de uddannelser, der forventes at blive omlagt, lukket, sammenlagt eller opdelt i flere spor i 2028 ifm. universitetsrefor-

men. Nedenfor følger en guide til de enkelte kolonneoverskrifter:

•

Hovedområde: Hovedområde angives for den eksisterende uddannelse, som er genstand for ændring.

Uddannelsesnavn: Uddannelsesnavn angives svarende til navnene i datavarehuset (UDD6).

Ændring: Ændringer kan enten være lukning, sammenlægning med anden uddannelse, opdeling i flere spor eller ændring til anden uddannelsestype

(f.eks. ordinær 75 ECTS eller erhvervskandidatuddannelser). Alle uddannelser, som forventes enten lukket, sammenlagt, opdelt eller omlagt til en ny

type uddannelse skal fremgå af listen.

Bemærkning: Der kan her skrives informationer, som vurderes at være relevante for forståelsen af den forventede ændring af den eksisterende

uddannelse. Det kan blandt andet anføres, hvad man forventer uddannelserne ændres til (i tilfælde af, at de opdeles, sammenlægges eller ændres til

en ny type uddannelse). Bemærkningsfeltet bør holdes meget kort.

•

Det forventes, at listen over de eksisterende udbud, der forventes at blive ændret i takt med, at der bliver lagt mere konkrete planer for implementeringen

af reformen, skal opdateres årligt.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm., om institutionsplanerne for universiteternes sektordimensionering og fremtidige kandidatlandskab

Liste over forventede ansøgninger om nye kandidatuddannelser frem mod 2028

Tabel 4

Liste over nye kandidatuddannelsesudbud, der forventes ansøgt om frem mod 2028 på Københavns Universitet

Hovedområde

Humaniora

Uddannelse 1 - Hi-

storie, religion, filo-

sofi og arkæologi

Uddannelse

75 ECTS og EKA

København

2027

Journalistik, it, kom-

munikation og for-

midling

Uddannelse

mediestudier

Uddannelser

daktik

Uddannelse

studier

Naturvidenskab

Uddannelse 1 - Bio-

logi, biomedicin og

biokemi

Uddannelse 2 - Fø-

devarer,

og idræt

ernæring

75 ECTS og 1+2

København

2027

75 ECTS og 1+2

København

2027

75 ECTS og EKA

København

2027

Sprog og område-

EKA

København

2027

Pædagogik og di-

EKA

København

2027

Kunst-, kultur- og

EKA

København

2027

Forventet uddan-

nelsesnavn

Uddannelsestype for ny uddannelse

Udbudssted

Forventet ansøgningstidspunkt

Bemærkning

UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm., om institutionsplanerne for universiteternes sektordimensionering og fremtidige kandidatlandskab

Uddannelse

Landbrug,

ressourcer

miljø

75 ECTS og 1+2

København

2027

natur-

Uddannelse 4 - Ma-

tematik, fysik, kemi

og statistik

Uddannelse 5 - Na-

turvidenskabelige

IT-uddannelser

Samfundsviden-

skab

Uddannelse 1 - For-

valtning,

jura

planlæg-

ning, økonomi og

75 ECTS og EKA

75 ECTS og 1+2

København

2027

København

2027

København

2027

***Der planlægges en opde-

ling af kandidatuddannelsen i

Computational

Social Science

75 ECTS/”1+2”

København

2027

Social Data Science (SDS),

således at der opnås to speci-

fikke profiler i hhv. SDS og

Computational Social Sci-

ence.

Sundhedsviden-

skab

Uddannelse 1 – en

uddannelse

inden

75 ECTS

København

75 ECTS

2027

for klinisk medicin

Uddannelse 2 – en

folkesundhedsvi-

denskabelig

farmaceutisk

dannelse

eller

ud-

København

2027

UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm., om institutionsplanerne for universiteternes sektordimensionering og fremtidige kandidatlandskab

Vejledning (punkt 5):

Udfyld tabel med informationer om de uddannelser, der forventes at blive ansøgt om godkendelse af frem mod 2028. Nedenfor følger en guide til de

enkelte kolonneoverskrifter:

•

Hovedområde: Hovedområde angives for den nye uddannelse, der forventes at blive søgt om godkendelse af.

Forventet uddannelsesnavn: Det forventede navn på den nye uddannelse angives. I tilfælde af, at det ikke er muligt at angive et forventet uddannel-

sesnavn, vil det være hensigtsmæssigt at navngive med en beskrivelse af fagområde eller anden information, som giver en indikation af, hvilken type

uddannelse, der forventes at blive søgt om godkendelse af (f.eks. ”Ny erhvervsøkonomisk uddannelse”).

Uddannelsestype for ny uddannelse: Det angives, hvilken uddannelsestype den nye uddannelse forventes at blive oprettet som (f.eks. ordinær 120

ECTS, ordinær 75 ECTS, øvrige erhvervskandidatuddannelser (inklusive kombinationsuddannelsesmodeller) eller ”1+2”-erhvervskandidatuddannel-

ser).

Udbudssted: Det angives, hvor uddannelsen forventes at blive oprettet. Det er tilstrækkeligt at angive bynavn. Det er således ikke nødvendigt at

angive mere specificerede stedsangivelser. I tilfælde af at det forventede udbudssted endnu er ukendt, skal feltet være blankt.

Forventet ansøgningstidspunkt: Det angives – hvis muligt – hvornår det forventes, at der vil blive ansøgt om en ny uddannelse.

Bemærkning: Her kan der skrives relevante bemærkninger/nuanceringer. Bemærkningsfeltet bør holdes kort.

•

Det forventes, at listen over de forventede uddannelser årligt skal opdateres i takt med, at der bliver lagt mere detaljerede planer for, hvilke konkrete nye

uddannelser, der ansøges om godkendelse af.