Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del
Offentligt
3049590_0001.png
Institutions- og uddannelsesplan for implementering
af det nye kandidatlandskab
– Copenhagen Business School
Institutionsplanen dokumenterer Copenhagen Business Schools forventede implementering af det nye kandidatlandskab i 2028, som følger af
Aftale
om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark
af 27. juni 2023.
_____________________________________________________________________
Institutionsplanen har til formål at konkretisere, hvordan universitetsreformen forventes at blive implementeret på universitetet i 2028. Institutionsplanen skal give
information om, hvilke kandidatuddannelser universitetet forventes at udbyde i 2028. Det er forventningen til institutionsplanen, at den følger anbefalingerne fra
dekangrupperne.
Institutionsplanen er opdelt i følgende afsnit:
Del 1: Overblik over nyt kandidatlandskab
1. Institutionens forventede implementering
2. Overvejelser vedrørende hvert hovedområde
3. Overvejelser om særlige hensyn i reformen
Del 2: Ændring af enkeltuddannelser (opdateres årligt)
4. Liste over eksisterende uddannelser, der forventes at blive ændret frem mod 2028
5. Liste over forventede ansøgninger om nye uddannelser frem mod 2028
1
UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm., om institutionsplanerne for universiteternes sektordimensionering og fremtidige kandidatlandskab
Del 1: Overblik over nyt kandidatlandskab
1.
Copenhagen Business Schools forventede implementering
Nærværende institutionsplan afspejler dels kendte beslutninger (både interne og politisk-administrative), og dels CBS’ foreløbige forventninger til implementering
af reformen i 2028. Reformen er først fuldt ud implementeret i 2032, og derfor viser institutionsplanen ikke det fulde billede af, hvordan uddannelseslandskabet
vil se ud som følge af reformen. Den endelige implementering afhænger derudover af en række faktorer, som universiteterne ikke kender på nuværende tidspunkt.
Herunder
- udviklingen i aftagernes behov for kandidater fra forskellige uddannelsestyper og behov for udviklingen i uddannelsernes faglige indhold,
- de studerendes søgemønstre,
- arbejdsgivernes udbud af stillinger til erhvervskandidater.
CBS har ikke truffet endelig beslutning om udbud af 1-årige kandidatuddannelser og erhvervskandidatuddannelser i 2028 endnu, men vi er i fuld gang med en
intern og ekstern proces, som sikrer en hensigtsmæssig implementering af kandidatreformen. Implementeringen er nemlig for CBS en anledning til at overveje
hele
porteføljen af kandidatuddannelser i et strategisk perspektiv, og en stor del af de nye 75 ECTS- og EKA-studiepladser vil blive allokeret til nye uddannelser
frem for til omlagte versioner af eksisterende uddannelser. Dette for at udvikle en relevant og attraktiv uddannelsesportefølje med nye formater (75 ECTS/EKA),
som er robuste og fremadskuende – og som står stærkt i egen ret frem for at fremstå som forkortede versioner af eksisterende udbud. Vi er lige nu midt i en faglig
proces med inddragelse af bl.a. erhvervsliv, studerende, faglige miljøer og interne organer, der undersøger indenfor hvilke områder, der skal udvikles nye fuldtids
75 ECTS-uddannelser og erhvervskandidatuddannelser, der er attraktive for samfundet, erhvervsliv og studerende. De første faser af denne proces afsluttes først
i efteråret 2025. CBS kan derfor ikke på nuværende tidspunkt præsentere den endelige plan for forandringer på uddannelsesniveau i 2028, og de følgende år.
CBS forventer at udbyde 1-3 nye uddannelser i de nye formater allerede i 2027. Det tidlige udbud skal give værdifulde erfaringer til brug for den videre implemen-
tering. Herefter forventer CBS at udbyde yderligere 1-3 nye uddannelser i de nye formater i 2028. Ledelsen på CBS har modtaget 30 forslag til nye uddannelser
i de nye formater), som i øjeblikket drøftes i relevante fora. I slutningen af juni vil CBS træffe beslutning om hvilke nye uddannelser, der skal søges udbudt i 2027,
og i løbet efteråret vil CBS træffe beslutning om det samlede uddannelseslandskab fra 2028. Alle nye uddannelser vil være erhvervsøkonomiske uddannelser
henvendt til erhvervslivet.
CBS træffer beslutning om lukning af eksisterende 2-årige kandidatuddannelser løbende i de kommende år. Dette er nødvendigt, dels for at reducere antallet af
studiepladser på 2-årige kandidatuddannelser, og dels for at frigøre kapacitet (i form af lokaler og undervisere) til nye uddannelser. I 2027 og 2028 vil der
forventeligt være tale om lukning af 1-3 uddannelser.
For at skabe fuldstændig klarhed for studerende, der søger om optagelse på bacheloruddannelser i 2025, har CBS besluttet, at studerende, der optages på en
bacheloruddannelse på CBS i 2025, får retskrav til en eksisterende 2-årig kandidatuddannelse i 2028. Som følge af denne beslutning vedr. retskrav i 2028 vil
eksisterende uddannelser med retskravsstuderende fortsat udbydes i nuværende format i 2028. Men eftersom kun omtrent halvdelen af CBS’ bachelordimittender
gør brug af deres retskrav allerede i dag ved valg af kandidatuddannelse vil beslutningen forventeligt ikke medføre, at CBS bliver nødt til at optage over måltallet
for 120 ECTS studiepladser i 2028. Samtidig er det forventningen, at vores udbud af kandidatuddannelser i nye formater allerede fra 2027 (qua pilotuddannel-
serne) vil sikre et godt kendskab og skærpe interessen for 75 ECTS og erhvervskandidatuddannelserne blandt vores bachelorstuderende.
2
UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm., om institutionsplanerne for universiteternes sektordimensionering og fremtidige kandidatlandskab
3049590_0003.png
Udviklingen af en ny kandidatportefølje på CBS sker i tæt dialog med de øvrige universiteter med udbud inden for samfundsvidenskab. Igennem det seneste år
har der været dialog på tværs af universiteter på flere niveauer for at sikre videndeling og koordinering af uddannelsesudbud på tværs af landet. Dels har der
været koordinering på hovedområdeniveau (herunder på enkeltuddannelsesniveau), men det har også været vigtigt med et helt overordnet blik på tværs af landet,
som Rektorkollegiets Uddannelsespolitiske Udvalg har stået for. CBS har fundet dialogen med de andre samfundsvidenskabelige/erhvervsøkonomiske miljøer
på AU, AAU, KU, SDU og RUC særdeles værdifuld og har haft en lang møderække for at sikre videndeling og koordinering af beslægtede uddannelser inden for
samfundsvidenskab. Denne koordinering har medført, at en række store samfundsvidenskabelige uddannelser, der udbydes på tværs af landet og på CBS, i
2028 vil blive udbudt i ens format (se mere herom i afsnit 3.1).
CBS går konstruktivt til den opgave folketinget har givet universiteterne og arbejder målrettet på at indfri de politiske ambitioner i kandidatreformen. CBS kommer
til at omlægge det antal studiepladser, der er forudsat i den politiske aftale. CBS er overbevist om, at vi kan udvikle attraktive ordinære 75 ECTS-uddannelser i
formater, der også kendes i en international sammenhæng. Baseret på vores hidtidige erfaringer med EKA ser vi større udfordringer ift. at få studerende til at
søge mod EKA-uddannelser. Derfor kan det også blive en udfordring at indfri de politiske ambitioner for EKA, givet at a) studerende ikke kan tildeles retskrav til
EKA, og b) de økonomiske incitamenter for at studerende skulle vælge en EKA fremstår svage. For at håndtere denne udfordring, er CBS i tæt dialog med
brancher og virksomheder om at udvikle EKA-formater, -uddannelser og -ansættelsesformer, der kan tilbyde karriereincitamenter, og dermed tiltrække stude-
rende.
Tabel 1
Overblik over forventede antal pladser og procentvis fordeling på de forskellige uddannelsestyper fordelt på hovedområde på Copenhagen Business School
Maksimal tilgang til ordinære kandidatuddannelser på 120 ECTS og
”1+2”-erhvervskandidatuddannelser
Ordinær 120 ECTS
”1+2”-erhvervskandidat
Antal
Samfundsvidenskab
I alt
2.193
2.193
73
Pct.
73
Antal
55
55
2
Pct.
2
Forventet tilgang til øvrige erhvervskandidatuddannelser og
ordinære kandidatuddannelser på 75 ECTS
Øvrige erhvervskandidater
Ordinær 75 ECTS
Antal
283
283
9
Pct.
9
Antal
471
471
16
Pct.
16
Hovedområder
2.
Overvejelser vedrørende hvert hovedområde
Samfundsvidenskab
CBS har en særlig profil ved udelukkende at have samfundsvidenskabelige, og herunder primært erhvervsøkonomiske, uddannelser. Det er uddannelser med
stærk efterspørgsel i det private erhvervsliv, hvor 9 ud af 10 CBS’ dimittender bliver ansat. Stort set alle dimittender er i job under ét år efter dimission, og
dimittendledigheden er på et markant lavt niveau (3,3 pct. for 2022 årgangen).
Jf. den politiske aftale kan CBS kun bevare 60 procent af sine kandidatstudiepladser som 2-årige, og vi står derfor overfor en omfattende omlægningsopgave
med signifikante følger for hele vores uddannelsesportefølje. CBS forventer et kandidatoptag på ca. 3.300 i 2025, mens vi i 2028 maksimalt må optage 2.193
3
UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm., om institutionsplanerne for universiteternes sektordimensionering og fremtidige kandidatlandskab
studerende på ordinære 2-årige kandidatuddannelser. Det er således mere end 1.000 studiepladser, der skal lukkes eller omlægges. En så omfattende opgave
må nødvendigvis håndteres med et strategisk perspektiv på CBS’ fremtidige kandidatportefølje. CBS kan derfor ikke på nuværende tidspunkt præsentere den
endelige plan for forandringer på uddannelsesniveau i 2028, og de følgende år, men som nævnt under afsnit 1 er vi i fuld gang med udviklingsopgaven.
3.
Overvejelser om særlige hensyn i reformen
3.1 Beslægtede uddannelser
CBS har sammen med dekangruppen for SAMF identificeret uddannelser, som er ens eller tæt fagligt beslægtede på tværs af landet. Dekanerne har afgjort,
hvorvidt uddannelser er beslægtede på baggrund af en overordnet vurdering af uddannelsernes faglige indhold og uddannelsernes arbejdsmarkedssigte. Der
henvises til bilaget fra Kandidatudvalget om beslægtede uddannelser.
Dekanerne har drøftet, hvordan håndteringen af beslægtede uddannelser kan foregå ensartet. Dog anser universiteterne ikke, at det er nødvendigt at koordinere,
hvor man omlægger til 120 ECTS-erhvervskandidatuddannelser, da det faglige indhold ikke bliver berørt ved omlægning til erhvervskandidat. Koordineringen af
de samfundsvidenskabelige uddannelser er sket på baggrund af en række principper som dekangruppen for SAMF blev enige om ved koordineringens begyndelse
i sommer 2024.:
Der er store uddannelser og små uddannelser (målt på studenterpopulation).
Store uddannelser kan udbydes i flere formater (75 og 120 ECTS / EKA).
Små uddannelser bør som udgangspunkt kun udbydes i ét ECTS-format.
Uddannelser, som indeholder mere end én faglighed, bør have et særligt fokus i koordineringsdialogen.
En omlægning fra 120 til 75 ECTS er ikke blot en reduktion i antal ECTS men en ny uddannelse.
Erhvervskandidat tilbydes på uddannelser med klar aftagerinteresse.
De studerendes trivsel skal tænkes ind i udviklingen af de nye 75 ECTS-uddannelser.
Koordineringen på uddannelsesniveau sker i fire undergrupper inden for cand.merc, cand.jur, cand.psyk og de klassiske samfundsvidenskaber.
CBS udbyder 4 kandidatuddannelser, der er beslægtet med andre uddannelser på tværs af landet. Der er tale om store uddannelser, dvs. uddannelser med optag
på mere end 250 på tværs af landet, jf. afsnit 3.2. CBS har via dekangruppen koordineret udbuddet af disse uddannelser i 2028 med følgende resultat:
Erhvervsøkonomi, kand.2år/Economics and Business Administration, kand.2år: Cand.merc.-uddannelsen er så stor på landsplan, og indeholder mange
forskellige faglige profiler og aftagersigte, at den kan bære at blive udbudt i flere formater. CBS forventer at udbyde cand.merc. som både 75 ECTS, 120
ECTS og EKA.
Revision, kand.2år: Uddannelsen fastholdes i nuværende format, dvs. 120 ECTS (både ordinær og EKA).
Erhvervsøkonomi og jura, cand.merc.(jur.)2år: Uddannelsen fastholdes i nuværende format, dvs. 120 ECTS.
Avanceret økonomi og finansiering, kand.2år: Cand.oecon./cand.polit.-uddannelsen fastholdes i nuværende format, dvs. 120 ECTS.
4
UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm., om institutionsplanerne for universiteternes sektordimensionering og fremtidige kandidatlandskab
3.2 Store uddannelser
Generelt arbejder universiteterne og CBS med omlægningsscenarier for store uddannelser, som tilgodeser aftagernes forskellige behov, sådan at forholdet
mellem forskellige uddannelsestyper på store uddannelser afspejler aftagernes behov for kandidater med forskelligt kompetenceniveau.
Som nævnt i afsnit 3.1 udbyder CBS 4 uddannelser, der opfylder definitionen af store uddannelser (uddannelser, der er ens eller tæt fagligt beslægtet på tværs
af landet, og som har et årligt optag på over 250 studerende). 3 af disse vil i 2028 kun udbydes i een længde (120 ECTS), der kan dog på sigt blive tale om at
udvikle nye erhvervsrettede specialiseringer på 75 ECTS af disse uddannelser.
CBS forventer, at cand.merc.-uddannelsen vil blive udbudt både som 75 ECTS og 120 ECTS og i både ordinært format og EKA-format. Cand.merc.-uddannelsen
på CBS er i realiteten 11 linjer/uddannelser med en erhvervsøkonomisk fællesmængde og en særlig faglig profil. Cand.merc.-uddannelserne på CBS udgør ca.
45 pct. af det samlede kandidatoptag på CBS. Cand.merc.-uddannelserne uddanner dimittender til forskellige dele af erhvervslivet, og er derfor oplagt at udbyde
i flere formater alt efter aftagerbehov.
Som nævnt i indledningen har CBS endnu ikke truffet beslutning om, hvilke cand.merc.-uddannelser, der skal lukkes eller omlægges, men cand.merc.-uddannel-
serne har en sådan størrelse på CBS, at de nødvendigvis må berøres af implementeringen af kandidatreformen. Som nævnt er CBS i gang med en proces, der
involverer de faglige miljøer, studienævn, erhvervsliv og studerende, der i lyset af den samlede portefølje skal undersøge indenfor hvilke områder, herunder
cand.merc., der kan udvikles nye 1-årige-, og erhvervskandidatuddannelser, der er attraktive for samfundet, erhvervsliv og studerende.
3.3 Hensyn til små forskningsmiljøer
CBS har ikke små forskningsmiljøer i den politiske aftales forstand og har derfor ikke arbejdet med særlige hensyn eller koordinering på dette område.
3.4 Geografiske hensyn
CBS har ikke udbud udenfor de større byer, og har ikke planer om at etablere sådanne udbud. CBS har derfor ikke arbejdet med særlige hensyn eller koordine-
ring på dette område.
5
UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm., om institutionsplanerne for universiteternes sektordimensionering og fremtidige kandidatlandskab
3049590_0006.png
Del 2: Ændring af enkeltuddannelser
4
Liste over eksisterende kandidatuddannelser, der forventer at blive ændret frem mod 2028
Tabel 3
Liste over eksisterende kandidatuddannelsesudbud, der forventes at blive ændret i 2028 på Copenhagen Business School
Hovedområde
Samfundsvidenskab
Economics and Business Administra-
tion, kand.2år
Erhvervsøkonomi, kand.2år
Omlægges delvist
Omlægges delvist
Cand.merc.-uddannelserne
forventes opdelt i flere spor
(120/75/EKA)
Cand.merc.-uddannelserne
forventes opdelt i flere spor
(120/75/EKA)
Eksisterende uddannelse 1
Eksisterende uddannelse 2
Eksisterende uddannelse 3
Lukkes
Lukkes
Lukkes
Unavngivet 120-ECTS-kandi-
datuddannelse uden retskrav
Unavngivet 120-ECTS-kandi-
datuddannelse uden retskrav
Unavngivet 120-ECTS-kandi-
datuddannelse uden retskrav
Note: ”Eksisterende uddannelser 1-3” angiver, at CBS forventer at lukke 1-3 kandidatuddannelser, men endnu ikke har truffet beslutning om hvilke uddannelser, der lukkes.
Uddannelsesnavn
Ændring
Bemærkning
6
UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm., om institutionsplanerne for universiteternes sektordimensionering og fremtidige kandidatlandskab
3049590_0007.png
5
Liste over forventede ansøgninger om nye kandidatuddannelser frem mod 2028
Tabel 4
Liste over nye kandidatuddannelsesudbud, der forventes ansøgt om frem mod 2028 på Copenhagen Business School
Hovedområde
Samfundsviden-
skab
Samfundsviden-
skab
Samfundsviden-
skab
Samfundsviden-
skab
Samfundsviden-
skab
Samfundsviden-
skab
Ny uddannelse 6
Ny uddannelse 5
Ny uddannelse 4
Ny uddannelse 3
Ny uddannelse 2
Forventet uddan-
nelsesnavn
Ny uddannelse 1
Bemærkning
CBS forventer at udbyde 1-3
nye uddannelser i 2027
CBS forventer at udbyde 1-3
nye uddannelser i 2027
CBS forventer at udbyde 1-3
nye uddannelser i 2027
CBS forventer at udbyde 1-3
nye uddannelser i 2028
CBS forventer at udbyde 1-3
nye uddannelser i 2028
CBS forventer at udbyde 1-3
nye uddannelser i 2028
Uddannelsestype for ny uddannelse
75 ECTS
75 ECTS
EKA
75 ECTS
75 ECTS
EKA
Udbudssted
Frederiksberg
Frederiksberg
Frederiksberg
Frederiksberg
Frederiksberg
Frederiksberg
Forventet ansøgningstidspunkt
2026
2026
2026
2027
2027
2027
Note: CBS forventer at udbyde en eksisterende erhvervskandidatuddannelse som 1+2 fra 2028.
7