AARHUS UNIVERSITET
Modtager(e):
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Institutions- og uddannelsesplan for implementering af det nye kandidatlandskab
Præambel
Aarhus Universitet (AU) arbejder målrettet for at sikre, at universitetet udbyder uddan-
nelser med en høj faglig kvalitet, og at vi som universitet uddanner dygtige og eftertrag-
tede dimittender til arbejdsmarkedet i hele Danmark.
’Reform af universitetsuddannel-
serne i Danmark’
indebærer gennemgribende ændringer af uddannelseslandskabet,
hvilket stiller høje krav til strategisk tilpasning og faglig nytænkning. AU har arbejdet
dedikeret, systematisk og inddragende med at indfri reformens politiske målsætninger,
samtidig med at universitetet fastholder sin brede og dybe faglighed.
Institutionsplanen viser, hvordan AU forventer at implementere reformen på universi-
tetet frem mod 2028. Af planen fremgår
hvilke
kandidatuddannelser AU på nuværende
tidspunkt forventer at udbyde i 2028, herunder det forventede antal pladser på tværs af
hovedområderne samt den procentvise fordeling af de forskellige uddannelsestyper.
AU’s institutionsplan er
både ambitiøs og realistisk. AU har foretaget en grundig vurde-
ring af uddannelseslandskabet ift. hvert enkelt af de nye uddannelsestyper. Planen er
udviklet i et bredt samarbejde, hvor fakulteterne, faglige miljøer, studerende samt tone-
angivende private og offentlige arbejdsgivere har været inddraget. AU har haft et særligt
fokus på, at reformens krav imødekommes på en måde, der proaktivt matcher arbejds-
markedets efterspørgsel og samtidigt sikrer den højeste uddannelseskvalitet.
Det er vigtigt at understrege, at reformens fulde implementering strækker sig frem mod
2032, og at planen
afspejler AU’s
bedste skøn baseret på de aktuelle rammer og tilgæn-
gelige viden.
Del 1: Overblik over nyt kandidatlandskab
1) Aarhus Universitets forventede implementering
Tabel 1
viser
AU’s forventede implementering
af det nye kandidatlandskab i 2028,
brudt ned på hovedområderne. Fordelingen opfylder de politisk fastsatte lofter på til-
gangene til de ordinære kandidatuddannelser på 120 ECTS
(4.145)
samt
for ”1+2”-er-
hvervskandidatuddannelser
(193).
Side
1
af
21