Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del
Offentligt
3030009_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 3. april 2025 har udvalget efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 105
Vil ministeren redegøre for, hvilken betydning en mulig forøgelse af budgettet for
EU's kommende rammeprogram for forskning vil have for de offentlige danske
forskningsinvesteringer og sammensætningen af det danske forskningsbudget?
Der tænkes specifikt på den effekt, der kan forventes på hjemtag af EU-midler, der
indgår i 1 pct. målsætningen for forskning, og størrelsen af den deraf følgende re-
duktion af statslige danske forskningsmidler. Der ønskes regneeksempler i kroner
og procent af det danske forskningsbudget, hvis rammeprogrammet (og antagel-
sesvis også det danske hjemtag) øges med hhv. 10, 20 og 50 pct.
27. maj 2025
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr. 561139
Svar
Det er som udgangspunkt ikke muligt at skønne over konsekvenser for de stats-
lige forskningsbevillinger som følge af
fremtidige allokeringer af midler under EU’s
budget til forskningsområdet. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at Europa-Kommissio-
nen endnu ikke har præsenteret et forslag til EU's flerårige finansielle ramme for
perioden efter 2027.
Hertil kommer, at de fremtidige samlede statslige forskningsbevillinger afhænger
af en række ukendte faktorer på det offentlige forskningsbudget udover den EU-
finansierede andel, herunder udviklingen i BNP, de statslige forskningsbevillinger
på tværs af ministerområder, kommunale og regionale forskningsinvesteringer
samt forskningsmidler under Nordisk Ministerråd og Danmarks Grundforsknings-
fond. Afhængigheden skyldes, at størrelsen på en del af det statslige forsknings-
budget (forskningsreserven) fastsættes med henblik på at imødekomme målsæt-
ningen om, at det samlede offentlige forskningsbudget udgør 1 pct. af BNP.
Med henblik på at imødekomme spørgerens anmodning har Uddannelses- og
Forskningsministeriet med ovennævnte forbehold anmodet Finansministeriet om
et beregningsteknisk skøn over det offentlige forskningsbudget i 2028. Der tages
udgangspunkt i 2028, som er det første år efter indeværende budgetperiode i EU.
Side 1/3
UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 106: MFU spm. om hvordan ministeren vil udmønte en eventuel reduktion i de danske forskningsmidler, som følge af et stigende EU-hjemtag
3030009_0002.png
Finansministeriet oplyser:
”Det
er i
tabel 1
lagt til grund, at
der under EU’s budget for 2028 allokeres
midler til forskningsområdet på niveau med programmeringen i 2027, og
at den danske forventede hjemtagsandel af de samlede EU-forsknings-
midler er uændret. Dertil er lagt til grund, at de øvrige poster på det of-
fentlige forskningsbudget i 2028 er uændret i forhold til nuværende for-
ventninger. De beregningstekniske skøn er forbundet med betydelig usik-
kerhed.
Tabel 1
Beregningsteknisk skøn over det det offentlige forskningsbudget i 2028
Mio. kr., 2025-pl
A. Det statslige forskningsbudget
B. Øvrigt offentligt forskningsbudget
- heraf via EU’s
budget
C. Det offentlige forskningsbudget (A+B)
Det offentlige forskningsbudget i pct. af BNP (februar 2025)
2028
23.402,1
7.661,8
2.732,7
31.063,9
1,00
Anm.: Det statslige forskningsbudget omfatter statslige bevillinger til forskning og innovation på
ministerparagrafferne samt forskningsreserven. Det øvrige offentlige forskningsbudget omfatter, foruden det
forventede danske hjemtag af de samlede EU-forskningsmidler, forskning i kommuner og regioner samt
forskningsmidler under Nordisk Ministerråd og Danmarks Grundforskningsfond.
Kilde: Finansministeriet pba. Opdateret mellemfristet forløb
februar 2025, ministeriernes indberetning til det
statslige forskningsbudget, Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport 2023, Statistikbanken (FOUBUD)
og Europa-Komissionens budgetforslag for 2025.
Der er på baggrund heraf udarbejdet illustrative regneeksempler for på-
virkningen på hhv. den EU-finansierede andel af det danske forsknings-
budget og de statslige forskningsbevillinger som følge af, at allokeringer
under EU’s budget til forskningsområdet
øges med hhv. 10, 20 og 50 pct.
i 2028,
jf. tabel 2.
Der tages i svaret udgangspunkt i en forøgelse af de
samlede allokeringer under EU’s budget til forskningsområdet idet struk-
turen for EU-budgettet efter 2027 endnu ikke er fastlagt.
Side 2/3
UFU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 106: MFU spm. om hvordan ministeren vil udmønte en eventuel reduktion i de danske forskningsmidler, som følge af et stigende EU-hjemtag
3030009_0003.png
Tabel 2
Illustrative regneeksempler
forøgelse af EU-allokering til forskningsområdet i 2028 ift. programmering i
2027
Mio. kr., 2025-pl
Forøgelse af EU-allokering til forskning på 10 pct.
Ændring i EU-finansieret andel af dansk forskningsbudget
Ændring i statslige forskningsmidler (forskningsreserven),
jf. tabel 1
- i pct. af det statslige forskningsbudget, jf. tabel 1
Forøgelse af EU-allokering til forskning på 20 pct.
Ændring i EU-finansieret andel af dansk forskningsbudget
Ændring i statslige forskningsmidler (forskningsreserven),
jf. tabel 1
- i pct. af det statslige forskningsbudget, jf. tabel 1
Forøgelse af EU-allokering til forskning på 50 pct.
Ændring i EU-finansieret andel af dansk forskningsbudget
Ændring i statslige forskningsmidler (forskningsreserven),
jf. tabel 1
- i pct. af det statslige forskningsbudget, jf. tabel 1
1.370,0
-1.370,0
5,9
550,0
-550,0
2,4
270,0
-270,0
1,2
2028
Anm.: Ændringerne er beregnet på baggrund af,
at der under EU’s budget for 2028 allokeres midler til forsknings-
området på niveau med programmeringen i 2027, og at den danske forventede hjemtagsandel af de samlede
EU-forskningsmidler er uændret. Afrundet til nærmeste 10 mio. kr.
Kilde: Finansministeriet.
I forlængelse af Finansministeriets ovenstående bidrag bemærkes det, at såfremt
den EU-finansierede andel af det danske forskningsbudget forøges som forudsat,
og de øvrige poster på det offentlige forskningsbudget materialiserer sig som i
ta-
bel 1,
vil der alt andet lige være et lavere genopfyldningsbehov af forskningsmidler
op til 1 pct. af BNP. Det indebærer, at forskningsreserven
under antagelse af, at
der ikke er øvrige modgående bevægelser
vil blive tilsvarende mindre.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 3/3