UFO, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om på hvilket grundlag Præsidiet traf sin beslutning om at udelukke anerkendelse af Palæstina som selvstændig stat som debatemne til det kommende skolevalg.

Udvalget for Forretningsordenen 2024-25
UFO Alm.del
Offentligt

Udvalget for Forretningsordenen

Udvalget for Forretningsordenen har den 16. maj 2025 stillet følgende

spørgsmål (UFO alm. del – spørgsmål 5). Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Helene Brydensholt (ALT).

Spørgsmål:

Vil formanden redegøre for, på hvilket grundlag Præsidiet traf sin beslutning

om at udelukke anerkendelse af Palæstina som selvstændig stat som debat-

emne til det kommende skolevalg, hvordan Præsidiet i det hele taget har

kompetence til at beslutte dette, og hvordan formanden mener, at det stem-

mer med grundlæggende demokratiske principper og ønsket om at gøre

unge mennesker til aktive deltagere i folkestyret, når man på forhånd bort-

censurerer et emne, som endda i høj grad debatteres af Folketinget selv?

Svar:

Det er Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet, der arrangerer

skolevalg i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Skolevalget

finansieres af Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet. Konkret

sker arbejdet med at arrangere Skolevalget i en tværgående projektgruppe

og styregruppe med deltagere fra Folketingets Administration, Styrelsen for

Undervisnings og Kvalitet samt Dansk Ungdoms Fællesråd.

Formålet med Skolevalget er at arrangere et undervisningsforløb, der skal

give eleverne erfaring med, hvad det vil sige at danne sig en politisk holdning

og argumentere for denne, de skal stifte bekendtskab med de

opstillingsberettigede politiske partier og få erfaring med en autentisk

tilrettelagt valghandling.

28. maj 2025

J.nr.: 24-001002-19

Folketingets formand

Christiansborg

1218 København K

3337 5500

[email protected]

www.ft.dk

Side 1 | 3

UFO, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om på hvilket grundlag Præsidiet traf sin beslutning om at udelukke anerkendelse af Palæstina som selvstændig stat som debatemne til det kommende skolevalg.

Det overordnede formål er, at Skolevalg skal medvirke til at øge unges

demokratiske engagement, styrke deres politiske selvtillid og forberede dem

på at deltage i det repræsentative demokrati.

Alle aktiviteter, der er relateret til og med tilknytning til Skolevalg, skal

understøtte undervisningsforløbet, herunder de mærkesager, der er en

integreret del af undervisningsmaterialet og rammesætter skolernes debatter

med ungdomspartierne.

Undervisningsmaterialet er udviklet i overensstemmelse med Fælles Mål i

samfundsfag og retter sig mod elever fra 8.-10. klasse. Undervisningen i

forbindelse med Skolevalget varer i 3 uger, hvor der er afsat 3 X 2

undervisningstimer. Der er typisk ca. 20 mærkesager ved hvert skolevalg.

Det materiale, projektet fremstiller til undervisningsforløbet, er pr. mærkesag

ca. 1 sides tekst om mærkesagen og en mærkesagsfilm på ca. 1 minut.

Alle ungdomspartier kan komme med forslag til mærkesager. Siden

skolevalget startede i 2015, har processen været, at ungdomspartierne

melder ønsker ind til mærkesager, men eftersom der er mange flere

indmeldinger end 20 mærkesager, sker der en udvælgelse efter retningslinjer

for mærkesager samt under vejledning af pædagogiske fagkonsulenter.

Der er i år kommet 85 forslag fra ungdomspartierne, som sorteres til ca. 20

mærkesager. Ønsket er at præsentere eleverne for et spænd i politisk

prioriterede mærkesager for mange forskellige politikområder, der er

pædagogisk-didaktisk udarbejdet på en måde, så undervisningsforløbet

fremmer en tryg og inkluderende debat for børn.

Præsidiet har også tidligere år fået forelagt kataloget af de mærkesager, der

skulle indgå i undervisningsmaterialet. I vurderingen af den konkrete

mærkesag ”Anerkend Palæstina som selvstændig stat”, som i Skolevalget er

ønsket af Rød Grøn Ungdom, Socialistisk Ungdomsfront og SF Ungdom, har

Præsidiet baseret sin vurdering af mærkesagens egnethed til

undervisningsforløbet på Styrelsen for Undervisning og Kvalitets vurdering

om, at emnet ikke egner sig til det undervisningsformat, skolevalget har.

Desuden på vurderingen fra Folketingets Administration, der har udtrykt

bekymring for, om de debatter om mærkesagen, der holdes på skolerne, kan

ske på en tryg og inkluderende måde. Der har tidligere været episoder ved

debatterme på skolerne, som har været vanskelige at moderere.

Side 2 | 3

Baggrunden for Styrelsen for Undervisning og Kvalitets vurdering er, at

mærkesagen ”Anerkend Palæstina som selvstændig stat” rummer en stor

kompleksitet, hvad angår den potentielt personligt følsomme debat for

konkrete elever og deres familier set i forhold til formatet for

undervisningsforløbet vedrørende Skolevalg. I samfundsfag er der tale om et

undervisningsforløb på 3 moduler à 2 lektioner, inklusive selve

valghandlingen, til arbejdet med mærkesager. Den afsatte tid til arbejdet med

mærkesager giver inden for rammerne af dette undervisningsforløb

begrænset mulighed for at forberede og klæde eleverne godt på til at kunne

sikre en tryg og inkluderende undervisning om den foreslåede mærkesag for

alle skolens elever.

For eleverne i 8. klasse gælder hertil det forhold, at de på tidspunktet for

afholdelse af skolevalg har haft samfundsfag i ca. et halvt år. Det er således

usikkert, om eleverne efter få måneders undervisning og med det givne

undervisningsforløb for Skolevalg vil kunne anvende samfundsfaglige

begreber hensigtsmæssigt i en argumentation for egne holdninger.

Skolevalg er frivilligt for skolerne at deltage i. Det er væsentligt at have fokus

på, hvordan Skolevalg også fremover er et attraktivt undervisningsforløb, der

opleves at bygge oven på skolernes arbejde med at lære eleverne at deltage

og tage medansvar i et samfund med frihed og folkestyre. Det kræver, at

Skolevalg afvikles i en ånd og i en form, der kan bibringe eleverne

demokratisk dannelse og sikre en respektfuld og ligeværdig udveksling af

refleksioner og argumenter og med en afvikling, hvor der er fokus på en tryg

og inkluderende debat for alle elever.

Det kan også nævnes, at Folkeskolens parter skrev til Præsidiet, Dansk

Ungdoms Fællesråd og Børne og Undervisningsministeren på baggrund af

en episode efter sidste skolevalg (2024). Folkeskolens parter skrev her, ”at

Skolevalget gerne må være farverigt og polemisk, men ingen elever skal

opleve, at de og deres familier bliver udskammet i aktiviteter, der foregår i

Folkeskolen. Der blev henstillet til, at parterne bag projekt Skolevalg samt

partierne fremadrettet forholdt sig til, hvordan materialer mm. til Skolevalget

fremmer en tryg og inkluderende debat”.

Med venlig hilsen

Søren Gade

Folketingets formand

Side 3 | 3