Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
30. september 2025
2025-4146
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 10. september 2025 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 580:
Vil ministeren redegøre for sin holdning til denne sag og for Vejdi-
rektoratets håndtering af denne sag, samt redegøre for, hvad mini-
steren vil gøre for at rette op og sikre, at lignede sager ikke opstår
fremadrettet på Egholm og andre steder, jf. artiklen ”Myndighed
erkender fejl: Har ryddet odderens hjem på Egholm”, bragt af
nordjyske.dk, den 9. september 2025?
Svar:
Det er naturligvis vigtigt, at vi passer godt på naturen i forbindelse
med store anlægsprojekter. Det er også derfor, at meget store an-
dele af anlægsprojekternes bevilling går til beskyttelse og forbed-
ring af den lokale natur. Det kan eksempelvis være tiltag omkring
vandløb, støjskærme eller nye naturarealer i området.
Jeg har på baggrund af hændelsen anmodet Vejdirektoratet om at
redegøre for forløbet. Jeg vedlægger Vejdirektoratets notat herom.
Som det fremgår af Vejdirektoratets notat, så kom Vejdirektoratets
entreprenør ved en fejl til at køre på digerne i syd, hvor der poten-
tielt lever oddere. Det medførte, at der blev klippet græs på og ved
diget.
Om odderen skriver Vejdirektoratet i sit notat følgende:
”Græsklipningen
er sket om dagen, hvor odderen ligger i sin hule
med sine unger og sover. Der har derfor ikke været risiko for, at
nogen odder er kommet til skade ifm. græsklipningen. Hvis der har
været en odder i en hule i nærheden, vil den formentlig være blevet
forstyrret i sin søvn og har muligvis valgt at flytte sine unger til en
ny hule den næste nat, hvilket ikke er en usædvanlig handling for
odderen, når den føler sig utryg eller har behov for at skifte hule for
at slippe af med parasitter. Samtidig er området på Egholm med