Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del
Offentligt
3075080_0001.png
Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
2. oktober 2025
2025-4038
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 4. september 2025 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kenneth Fredslund Petersen
(DD).
Spørgsmål nr. 552:
Kan ministeren oplyse årsagen til, at der fra 1. januar og til 1. au-
gust 2025 ikke er udstedt en eneste bøde til spanske, ungarske og
portugisiske vognmænd i forbindelse med indførelse af kilometer-
afgiften for køretøjer over 12 tons?
Svar:
Transportministeriet lægger til grund for besvarelsen, at der spør-
ges til administrative bødeforelæg.
Data fra Sund & Bælt Holding A/S viser, at pr. 31. august 2025 har
køretøjer fra Spanien kørt 3,6 mio. km. på det afgiftsbelagte vejnet,
køretøjer fra Ungarn har kørt 3,4 mio. km. på det afgiftsbelagte
vejnet og køretøjer fra Portugal har kørt 1,2 mio. km. på det afgifts-
belagte vejnet.
Sund & Bælt Holding A/S har oplyst mig, at der ikke er konstateret
nogen potentielle overtrædelser begået af køretøjer fra Portugal.
For så vidt angår Spanien har Sund & Bælt Holding A/S oplyst, at
data ikke er tilgængeligt i EUCARIS (European Car and Driving Li-
cense Information System), mens udfordringerne i forhold til køre-
tøjer fra Ungarn skyldes, at Ungarn pt. har lukket for danske op-
slag i EUCARIS. Der pågår dialog med EUCARIS om at afklare pro-
blematikken i forhold til Ungarn.
Generelt er overholdelsesgraden i dag over 99 pct. for både danske
og udenlandske køretøjer. Dertil er den foreløbige andel af betalte
bøder ca. 1/3 for både danske og udenlandske vognmænd.
TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 552: Spm. om ministeren kan oplyse årsagen til, at der fra 1. januar og til 1. august 2025 ikke er udstedt en eneste bøde til spanske, ungarske og portugisiske vognmænd i forbindelse med indførelse af kilometerafgiften for køretøjer over 12 tons
3075080_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen