Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
1. oktober 2025
2025-4013
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 3. september 2025 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Olsen (SF).
Spørgsmål nr. 545:
Vil ministeren redegøre for, hvornår GoCollective bliver pålagt en
bod ved forsinkelser og aflysninger, herunder om GoCollective
bliver pålagt en bod, hvis man aflyser toget, f.eks. en uge før
afgang?
Svar:
I kontrakten mellem Transportministeriet og GoCollective er der
bod og bonus på operatørpunktlighed og der er en bod for hver af-
lyst ankomstregistrering, som skyldes forhold, GoCollective er an-
svarlig for.
Bod/bonus på operatørpunktlighed
Operatørpunktligheden opgøres på baggrund af det totale antal
planlagte ankomstregistreringer på de i alt 22 registreringsstatio-
ner, der findes på de strækninger, GoCollective betjener. Dette an-
tal korrigeres for 1) antallet af aflyste ankomstregistreringer, som
GoCollective er ansvarsvarlig for, og 2) antallet af togankomster,
der ankommer senere end to minutter og 59 sekunder i forhold til
de køreplanlagte ankomsttidspunkter til registreringsstationerne
grundet forhold, GoCollective er ansvarlig for. Resultatet heraf an-
gives i procent med en decimal.
Såfremt GoCollectives operatørpunktlighed i en given måned ligger
under 95,8 pct., pålægges GoCollective bod, og hvis GoCollectives
operatørpunktlighed i en given måned er på 96,7 pct. eller derover,
modtager GoCollective bonus.
GoCollective offentliggør deres punktlighedstal månedsvis, hvilket
kan læses her:
https://gocollective.dk/trafikinformationer/punkt-
lighed/.