Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del
Offentligt
3081114_0001.png
Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
15. oktober 2025
2025-3930
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 29. august 2025 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 534:
Vil ministeren redegøre for, hvor meget af den jord, der er kørt til
Lynetteholmen, der reelt er blevet testet for PFAS, jf. svar på TRU
alm. del - spørgsmål 908?
Svar:
Jeg har anmodet By & Havn om bidrag i sagen, og de har oplyst
følgende:
”Det
fremgår af jordflytningsbekendtgørelsen, at flytning af jord
generelt skal anmeldes til den kommune, hvor ejendommen, area-
let eller anlægget, hvorfra jorden flyttes, er beliggende. Det er jord-
ejeren eller den ansvarlige for jordflytningen, der skal dokumen-
tere, at jorden er analyseret for diverse stoffer og kategoriseret kor-
rekt.
Kommunerne har ansvar for at anvise anmeldt jord til et godkendt
modtageanlæg, som fx Jordmodtageanlæg Lynetteholm. I den for-
bindelse kontrollerer kommunen, at jordens indhold af forskellige
stoffer er dokumenterede og overholder de til enhver tid gældende
regler. Der er pt. ikke generelle krav om, at jord automatisk skal te-
stes for PFAS.
Hvis der er mistanke om, at jord, der skal flyttes, er forurenet med
bl.a. PFAS, skal kommunen foranledige jorden undersøgt for PFAS.
Ved jord fra forurenede grunde medvirker regionen i myndigheds-
behandlingen.
Det fremgår af jordflytningsbekendtgørelsen, By & Havn kun kan
modtage jord i Jordmodtageanlæg Lynetteholm, hvis flytningen af
jorden har været anvist til en kommune. Den overskudsjord, som
modtages på Lynetteholm, indeholder forurenende stoffer,
TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 534: Spm. om, hvor meget af den jord, der er kørt til Lynetteholmen, der reelt er blevet testet for PFAS
3081114_0002.png
Side 2/2
herunder forventeligt PFAS, svarende til gennemsnittet af den an-
viste lettere forurenede overskudsjord fra Københavnsområdets
bygge- og anlægsprojekter indenfor de seneste år.
By & Havn har ikke en opgørelse over de præcise mængder jord
med indhold af PFAS. Der modtages løbende anmeldelser af jord
med indhold af PFAS under jordkvalitetskriteriet, men højst 1-2
gange om måneden. Den mængde jord, som Jordmodtageanlæg
Lynetteholm har modtaget siden åbningen i juni 2023, hvor an-
meldelsen til kommunen har vist et indhold af PFAS under jord-
kvalitetskriteriet, udgør derfor kun en mindre andel af den samlede
modtagne jordmængde. Det bemærkes, at 75 procent af den mod-
tagne jord i august måned var anvist af Københavns Kommune.
By & Havn har ikke modtaget jord, der ved en anmeldelse til kom-
munen har vist et indhold af PFAS over jordkvalitetskriteriet.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen