Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
29. september 2025
2025-3359
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 18. juli 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kenneth Fredslund Petersen (DD).
Spørgsmål nr. 490:
Kan ministeren bekræfte, at tilbagebetaling af for meget opkrævet
vejafgift i forbindelse med fritagelse herfor sker automatisk, uden
at virksomhederne først skal igennem bureaukratiske procedurer,
og hvis dette ikke er tilfældet, vil ministeren da redegøre for, hvor-
dan proceduren for tilbagebetaling foregår, og hvorfor virksomhe-
derne pålægges yderligere bureaukrati for at få penge tilbage, som
er blevet opkrævet uretmæssigt i første omgang?
Svar:
Skatteministeriet har oplyst mig, at virksomheder, der uretmæssigt
har betalt vejafgift for køretøjer, der ifølge lov om vejafgift ikke er
afgiftspligtige eller er fritaget for vejafgift, har ret til at få tilbagebe-
talt den tidligere opkrævede afgift.
Sund & Bælt Holding A/S’ systemløsning kan ikke automatisk
håndtere tilbagebetaling af vejafgift i de sager, hvor tilbagebetalin-
gen sker som følge af en afgørelse om afgiftspligt. Derfor vil Skatte-
styrelsen udbetale den vejafgift, som virksomhederne har til gode.
Sund og Bælt Holding A/S vil fortsat stå for at tilbagebetale beløb,
der uretmæssigt er opkrævet i forbindelse med bøder, der er annul-
leret.
Skatteministeriet har desuden oplyst mig, at det er den klare for-
ventning, at tilbagebetalingen til de berørte vognmænd vil ske au-
tomatisk og uden yderligere administrative byrder for virksomhe-
derne. Skatteministeriet har endvidere oplyst mig, at der desværre
ikke kan oplyses et konkret tidspunkt for, hvornår vognmændene
vil få tilbagebetalt deres penge, da sagerne bliver behandlet lø-
bende. Skattestyrelsen vil dog prioritere at håndtere de sager først,
der har haft længst ventetid.