Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
29. august 2025
2025-3247
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 8. juli 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 488:
Vil ministeren kommentere artiklen »Taxachauffør i tårer: Frifun-
det for voldtægt af fuld kunde«, bt.dk, 1. juli 2025, herunder at der
skete frifindelse for voldtægt, samt at videoovervågningen i taxaen
ikke virkede? Vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, om
ministeren er enig med spørgeren i, at det ved lov skal være straf-
bart for chauffører i erhvervsmæssig persontransport at have sek-
suel omgang med passagerer, og at det skal være lovpligtigt for
vognmænd at sikre, at der er videoovervågning ved erhvervsmæs-
sig persontransport, samt at sikre, at videoovervågningen til en-
hver tid virker under persontransport?
Svar:
Det er min vurdering, at et forbud mod seksuelt forhold mellem
chauffører i erhvervsmæssig persontransport og deres passagerer i
givet fald ville henhøre under straffeloven og ikke taxiloven. Jeg
skal derfor henvise til justitsministeren.
Hvad angår spørgsmålet om det i taxiloven fastsatte krav om ind-
vendig kameraovervågning, har jeg forelagt spørgsmålet for Færd-
selsstyrelsen, der oplyser følgende:
”Færdselsstyrelsen
kan oplyse, at det er strafbart at udføre er-
hvervsmæssig persontransport i en bil, når bilens kontroludstyr
ikke er aktiveret, herunder det indvendige videokamera. Udstyret
skal være tændt, selv om taxien f.eks. anvendes privat.
Kørselskontoret og chaufføren kan begge straffes for forseelsen,
hvis en chauffør udfører erhvervsmæssig persontransport, når kon-
troludstyret ikke er aktiveret.