Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
26. august 2025
2025-3180
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 3. juli 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 487:
Vil ministeren redegøre for, om det er ministerens hensigt at til-
passe det offentlige udbud af transportmuligheder til en varmere
fremtid ved f.eks. at installere klimaanlæg i regionaltog, Intercity-
tog, S-tog, metro, busser m.v., så det også i en varmere fremtid er
muligt at gøre brug af den offentlige transport på en ansvarlig og
sikker måde?
Svar:
Jeg har bedt DSB om et bidrag til besvarelsen af dette spørgsmål.
DSB oplyser følgende:
”Kravspecifikationen i det igangværende udbud af den kommende
generation af S-tog omfatter klimaanlæg. Det er en forbedring i
forhold til de nuværende S-tog, som ikke er udstyret med klimaan-
læg.
Klimaanlæggene i de nye DSB-tog skal leve op til en række kon-
traktuelle krav. Talgo-vognene, som primært skal bruges i den in-
ternationale trafik, er designet til at temperaturen skal kunne hol-
des under eller på 27 grader ved udendørstemperaturer op til 35
grader. Temperaturen i IC5-togene skal jævnfør kontrakten kunne
holdes under eller på 30 grader ved udendørstemperaturer op til
35 grader.
De foreløbige testresultater viser, at airconditionanlægget i de to
materieltyper klarer sig bedre end de kontraktuelle krav. Hertil be-
mærkes det, at kravene tager udgangspunkt i et fyldt tog. Hvis der
er færre kunder i toget, kan airconditionanlægget forventeligt køle
toget mere ned.”