Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
3. juli 2025
2025-3096
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 27. juni 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kenneth Fredslund Petersen (DD).
Spørgsmål nr. 485:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren ikke fandt det på
sin plads at orientere Transportudvalget forud for offentliggørelsen
af anbefalingerne fra ekspertudvalget om kollektiv mobilitet, jf. ar-
tiklen ”Transportminister får kritik for manglende information til
kollegaer” bragt hos DR den 27. juni 2025?
Svar:
Den 25. juni 2025 blev Transportudvalget orienteret om, at rege-
ringen havde modtaget ekspertudvalgets sidste delrapport om tak-
ster og økonomi samt de endelige anbefalinger, og blev orienteret
om, at anbefalingerne ville blive offentliggjort på et pressemøde
torsdag den 26. juni. Transportudvalget blev i den forbindelse invi-
teret til at komme til pressemødet.
Der er tale om et ekspertudvalg, som regeringen har nedsat og ikke
et ekspertudvalg, som Folketinget har nedsat. I det lys - og fordi
Folketinget var gået på sommerferie - valgte jeg at offentliggøre an-
befalingerne hurtigst muligt, så de kom ud inden sommerferien.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen