TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 471: Spm. om ministeren kan komme med eksempler på miljøkonsekvensvurderinger ift. infrastrukturprojekter, hvor miljøemnet befolkning – herunder sociale forhold

Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del
Offentligt

Transportministeriets Logo

Transportministeren

Transportudvalget

Folketinget

12. august 2025

2025-3003

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 20. juni 2025 stillet mig følgende

spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet ef-

ter ønske fra Thomas Jensen (S).

Spørgsmål nr. 471:

Kan ministeren over for den parlamentariske arbejdsgruppe under

Transportudvalget om effektive høringsprocesser og i forlængelse

af svaret på TRU alm. del

–

spørgsmål 415 komme med eksempler

på miljøkonsekvensvurderinger ift. infrastrukturprojekter, hvor

miljøemnet ”befolkning” –

herunder sociale forhold - indgår i vur-

deringen?

Svar:

Jeg har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Vejdirekto-

ratet og Banedanmark, som jeg kan henholde mig til.

Vejdirektoratet har oplyst mig følgende:

”I

Vejdirektoratets miljøkonsekvensvurderinger vurderes ikke kun

tekniske og naturfaglige forhold, også påvirkningen af mennesker

og lokalsamfundet spiller en central rolle. Temaet ”befolkning”

dækker blandt andet sundhed, trivsel, tilgængelighed og sociale

forhold og indgår fast i vurderingen på linje med f.eks. natur, klima

og landskab. I Vejdirektoratets miljøkonsekvensvurderinger bely-

ses flere elementer i denne sammenhæng:

Støj, luft og vibrationer:

Miljøpåvirkninger som støj, luftforure-

ning og vibrationer vurderes ud fra deres betydning for menne-

skers trivsel. I projekter med nærliggende boliger indgår typisk

tekniske beregninger og forslag til afbødning, f.eks. støjskærme el-

ler facadeisolering. Et eksempel er miljøkonsekvensvurderingen af

udvidelsen af Hillerødmotorvejen, hvor netop placering og ud-

formning af støjskærme har været et centralt fokuspunkt i miljø-

vurderingen for at reducere gener for naboerne.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 471: Spm. om ministeren kan komme med eksempler på miljøkonsekvensvurderinger ift. infrastrukturprojekter, hvor miljøemnet befolkning – herunder sociale forhold - indgår i vurderingen

Side 2/3

Tilgængelighed og sammenhæng i nærområder:

Projekter kan

ændre adgangen til skoler, rekreative områder og lokale service.

Det vurderes i miljøkonsekvensvurderinger, hvordan forbindelser

opretholdes eller forbedres, f.eks. via nye stiforbindelser, underfø-

ringer og sikre krydsningsmuligheder. F.eks. har miljøkonsekvens-

vurderingen for udvidelse af Ring 4 Nord i københavnsområdet

haft et centralt fokus på at bevare sikre forbindelser for bløde trafi-

kanter ved at etablere stikrydsninger og underføringer. Lokale

workshops med interessenter har dannet grundlag for placering af

stikrydsninger.

Tryghed og rekreative kvaliteter:

Miljøkonsekvensvurderinger

vurderer, hvordan projektet påvirker borgernes adgang til

grønne

områder og oplevelsen af tryghed

–

f.eks. ved at se på belysning,

indretning af underføringer og ventefaciliteter ved stoppesteder. Et

konkret eksempel er etablering af en ladepark ved Fynske Motor-

vej, hvor Vejdirektoratet har anlagt en trappe ned til en lille sø,

hvor besøgende kan nyde naturen, mens de venter.

Visuelle forhold og boligmiljø:

Landskabsændringer og tab af ud-

sigt vurderes, ligesom der kan ske en vurdering af den forventede

effekt på nærliggende ejendomsværdier. Her kan visuelle afskærm-

ninger eller beplantning indgå som afbødning.

I det hele taget arbejder Vejdirektoratet med at tydeliggøre de

menneskelige og sociale påvirkninger i både indhold og formidling

af miljøkonsekvensvurdering, herunder gennem tidlig inddragelse

af borgere og lokale aktører.”

Banedanmark har oplyst følgende:

”Miljøemnet ”befolkning og menneskers sundhed”

indgår i VVM-

direktivets bilag IV, som indeholder mindstekravene til miljøkon-

sekvensvurderingsrapporten, jf. direktivets artikel 5 og 3. Miljøem-

net vil derfor som udgangspunkt være behandlet i Banedanmarks

miljøkonsekvensvurderinger. Sociale forhold er ikke et særskilt

punkt i bilaget.

Miljøkonsekvensvurderingsrapport skal dog kun indeholde de fak-

torer, der forventes at blive berørt i væsentlig grad, hvorfor Ba-

nedanmark i forbindelse med en miljøkonsekvensvurdering udar-

bejder et afgrænsningsnotat, der redegør for punkter, der skal un-

dersøges nærmere, samt begrundelse for de punkter, som ikke vur-

deres at blive berørt i væsentlig grad. Dette afgrænsningsnotat sen-

des i høring hos relevante myndigheder forud for udarbejdelsen af

miljøkonsekvensvurderingsrapporten.

Side 3/3

Et eksempel på en miljøkonsekvensvurdering, hvor miljøemnet

”befolkning” er behandlet, er den supplerende miljøkonsekvens-

vurderingsrapport for projektet ’Aarhus H – Helhedsløsningen’ fra

2021, hvor miljøfaktorer med potentiel påvirkning for befolknin-

gen er belyst.”

Med venlig hilsen

Thomas Danielsen