Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del
Offentligt
3056168_0001.png
Folketingets Transportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. august 2025
Besvarelse af spørgsmål 468 alm. del stillet af udvalget den 20. juni
2025 efter ønske fra Thomas Jensen (S).
Spørgsmål 468
Vil ministeren over for den parlamentariske arbejdsgruppe under Trans-
portudvalget om effektive høringsprocesser oplyse, hvordan man arbejder
med at nedbringe sagsbehandlingstiderne i Miljø- og Fødevareklagenævnet
herunder hvordan man fremadrettet kan opnå en større effektivitet, f.eks.
ved ændrede arbejdsgange, hvilke erfaringer man på nuværende tidspunkt
har gjort sig ift. at øge effektiviteten, og om der er særlige udfordringer som
klagenævnet er stødt på i den sammenhæng?
Svar:
Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 317 alm. del stillet af udvalget
den 7. april 2025. Desuden har jeg forelagt spørgsmålet for Nævnenes Hus,
som supplerende oplyser følgende:
”Nævnenes
Hus har under hensyntagen til sagsbehandlingstider på andre
nævnsområder internt omprioriteret ressourcer til sagsafviklingen i Miljø-
og Fødevareklagenævnet i 2025. Miljø- og Fødevareklagenævnets sagsbe-
holdning er nedbragt fra 1.201 sager primo 2025 til 1.135 sager medio
2025. Desuden er den foreløbige gennemsnitlige alder på verserende sager
i samme periode nedbragt fra 398 dage til 337 dage.
Nævnenes Hus har realiseret betydelige produktivitetsforbedringer i for-
hold til niveauet før styrelsens etablering. Produktivitetsforbedringerne er
særligt realiseret gennem tæt driftsledelse, målstyring og faglig synergi på
tværs af sagsområder og nævn. Styrelsen arbejder vedvarende med at for-
bedre produktiviteten, så sagerne afvikles så effektivt som muligt inden for
den givne bevilling.
Nævnenes Hus’ opgaveportefølje
og placering i den samlede myndigheds-
kæde giver styrelsen et overblik over og indsigt i den faktiske retsanven-
delse på en lang række retsområder og på tværs af førsteinstanser. Nævne-
nes Hus anvender denne viden til at identificere mulige regelforenklinger
mv., som potentielt kan nedbringe antallet af forhold, der kan opstå tvister
om.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 468: Spm. om, hvordan man arbejder med at nedbringe sagsbehandlingstiderne i Miljø- og Fødevareklagenævnet
2/2
Nævnenes Hus udbreder løbende viden om nævnenes praksis og generelle
tendenser mv. til særligt kommunerne. Dette med henblik på at de afgørel-
ser, der træffes i førsteinstans, i højere grad er i overensstemmelse med
gældende lovgivning.”
Med venlig hilsen
Morten Bødskov