Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del
Offentligt
3048377_0001.png
19. juni 2025
Ikast-Brande Kommune
Affald Vej og Park
Ved Lene Hoffmann
[email protected]
Sagsbehandler
Kenn Mørk
Tlf. +45 7244 2046
[email protected]
Sags ID
EMN-2025-23065
Ønsker for udbygning af rampeanlæg ved Herningmotorvejen
Tak for henvendelsen af 9. maj med opfordring til at udvide Vejdirektoratets igangværende
undersøgelse af trafikafviklingen ved TSA 37, Ikast Ø til også at indeholde en vurdering af hvor stor
en reduktion i trængslen ved TSA 37, der kan opnås ved at etablere nye østvendte ramper ved TSA
38, Ikast C.
Opgaven, som vi aktuelt har rekvireret en rådgiver til, omfatter alene en indledende fase med
belysning af problemets omfang ved TSA 37, Ikast Ø. Det vil sige trafiktællinger,
kapacitetsberegninger og opstilling af løsningsforslag. Endelig beregnes en samfundsøkonomisk
forrentning på det valgte løsningsforslag. Vi forventer resultatet af analysen meget snart, da det er
aftalt til at være inden sommerferien.
I den igangværende analyse ser vi som udgangspunkt på løsningsforslag, der ligger inden for
rammerne af mindre anlægsprojekter ved TSA Ikast Ø. Viser analysen, at det vil være utilstrækkeligt
til at sikre en god trafikafvikling, kan det blive nødvendigt at se på alternativer som eksempelvis
aflastende foranstaltninger ved TSA Ikast C.
Foranlediget af aktuelle spørgsmål stillet til Transportministeren, er det aftalt, at Vejdirektoratet i
løbet af efteråret skal orientere ministeriet om resultatet af analysen samt et prisoverslag på
østvendte ramper ved Ikast C.
Venlig hilsen
Laura Sand Pedersen
Afdelingsleder
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Tlf. 7244 3333
vejdirektoratet.dk
1/1