Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
26. juni 2025
2025-2716
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 2. juni 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Mads Olsen (SF).
Spørgsmål nr. 443:
Vil ministeren oplyse, hvorfor økonomien bag renoveringen af den
nordlige brobue er blevet markant billigere - fra at koste 108 mio.
kr. i den særeftersynsrapport, som Vejdirektoratet fik foretaget i
2018, til at koste 41,4 mio. kr. i Vejdirektoratets forundersøgelse af
en delvis nedrivning af Bispeengbuen fra 2023 - eftersom langt
størstedelen af infrastrukturprojekter i samme periode er blevet
markant dyrere, jf. Undersøgelse af omdannelse af Bispeengbuen |
Københavns Kommune? Ministeren bedes fremlægge de konkrete
beregninger og målinger, der er blevet lavet i forhold til begge rap-
porter.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der oplyser føl-
gende:
”Vejdirektoratet har i forundersøgelsen
fra 2023 for en delvis ned-
rivning af Bispeengbuen, opgjort den samlede økonomi for en del-
vis nedrivning af Bispeengbuen.
Den omkostningsdel, der omhandler renovering af den blivende
brobue, er ikke opgjort på en måde, som er sammenlignelig med
opgørelsen af omkostningen i særeftersynsrapporten fra 2018.
Anlægsoverslaget for den delvise nedrivning af Bispeengbuen er i
særsynsrapporten fra 2018 udarbejdet i henhold til principperne
for
”Ny Anlægsbudgettering”.
Ved udregning af anlægsoverslaget
opgøres i første omgang basisoverslaget (fysikpriser), som i dette
projekt består af underposterne arbejdsplads mv., færdselsregule-
ring, vejombygning, renovering af bro, nedrivning af bro, ramper
og terræntilpasning. I henhold til ny anlægsbudgettering tillægges