Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del
Offentligt
3043468_0001.png
Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
19. juni 2025
2025-2522
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 21. maj 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 431:
Vil ministeren kommentere henvendelsen om de rejste problem-
stillinger med kontrol af udenlandske transportchauffører omdelt
som TRU alm. del
bilag 217? Og agter ministeren at foranledige,
at der fremadrettet stilles krav om identifikation af afsender i for-
bindelse med udenlandske chaufførers transport af gods og varer,
som det foreslås i henvendelsen?
Svar:
Henvendelsen tegner en bekymrende udvikling, og det ser jeg med
stor alvor på.
Transportministeriet har på den baggrund undersøgt, om der er
dele af ministeriets regelområde, hvor der fremadrettet kan stilles
krav til identifikation af afsender i
forbindelse med udenlandske
chaufførers transport af gods og varer.
I godskørselsloven reguleres der for erhvervets adgang til at udøve
godskørsel for fremmed regning, i medfør af artikel 4 i forordning
(EF) nr. 1072/2009 om fælles regler for adgang til markedet for in-
ternational godskørsel. Reglerne forholder sig ikke til indholdet og
udformning af det gods, der transporteres. En undtagelse hertil er
reglerne for farligt gods, som blandt andet følger af Danmarks in-
ternationale forpligtelser. På den baggrund vurderes det ikke hen-
sigtsmæssigt eller naturligt, at Transportministeriet begynder at
stille krav til afsender og modtager i netop godskørselsloven.
Transportministeriet har i forlængelse heraf også overvejet, om
denne problemstilling falder under postloven. Postloven har blandt
andet til formål at fastsætte betingelser for virksomheder, der udø-
ver erhvervsmæssig postbefordring. Ved erhvervsmæssig postbe-
fordring forstås erhvervsmæssig indsamling, erhvervsmæssig
TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 431: MFU spm. om ministeren vil kommentere henvendelsen om de rejste problemstillinger med kontrol af udenlandske transportchauffører
3043468_0002.png
Side 2/2
sortering eller erhvervsmæssig omdeling af adresserede forsendel-
ser. Det er vurderingen, at den omtalte kørsel ikke falder ind under
postloven.
Jeg henviser for god ordens skyld til svar på REU alm. del spørgs-
mål 430 for en gennemgang af politiets udtalelse af henvendelsen.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen