Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
18. juni 2025
2025-2421
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 15. maj 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Helene Brydensholt (ALT).
Spørgsmål nr. 405:
Er ministeren bekendt med beregningseksemplet for Vest-Motor-
vejens støjbelastning for f.eks. Finderup, som viser, at støj-belast-
ninger i spidsperioder vil stige med 6 dB(A) over den oplyste værdi
i MKV-rapporten? En stigning, som ikke kun vil ramme Finderup,
men være gældende for borgere langs hele Vestmotorvejen. Hvad
vil ministeren gøre for at beskytte lokalbefolkningen mod de sund-
hedsskadelige effekter heraf?
Svar:
Når støjen opgøres som et gennemsnit vil der naturligt være perio-
der, hvor det faktisk oplevede støjniveau er højere
–
herunder i tra-
fikale spidslastperioder
–
og perioder, hvor det er lavere end det
beregnede gennemsnit. Jeg er bekendt med, at en borgergruppe
har foretaget deres egne beregninger af disse udsving.
Selvom vejstøjen ikke er konstant over tid, er der desuden en god
sammenhæng mellem menneskers opfattelse af støjen, og støjen
angivet som en årsmiddelværdi. Vejstøj opleves mere generende
om natten og aftenen end om dagen. Derfor vægtes støj fra et køre-
tøj om aftenen tre gange så meget, som støjen fra et køretøj om da-
gen, mens støjen fra et køretøj om natten tæller 10 gange så meget.
Det svarer til tillægget på + 5 dB i aftenperioden og + 10 dB i nat-
perioden. Det bliver lagt sammen med støjen i dagperioden.
Jeg forstår og anerkender bekymringen for de sundhedsmæssige
konsekvenser af vejstøj. Det er et vilkår, at en ny motorvej kan
medføre markante ændringer i lydmiljøet, særligt i områder, hvor
der i dag ikke er en større vej. Samtidig fjerner motorvejen trafik
fra det øvrige vejnet, hvor der derfor vil være en reduktion af vej-
støjen.