Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del
Offentligt
3025299_0001.png
Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
21. maj 2025
2025-2332
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 9. maj 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 386:
I lyset af etableringen af Lynetteholmen, som blandt andet indebæ-
rer omfattende opfyldning i Øresund, vil ministeren da oplyse, om
der i planlægningen af projektet er taget højde for eller eksisterer
planer om kompensationsafgravning som et eventuelt miljømæs-
sigt tiltag for at afbalancere de påvirkninger, projektet måtte have
på havmiljøet? Såfremt der ikke foreligger sådanne planer, vil mi-
nisteren da redegøre for, hvorfor kompensationsafgravning ikke er
en del af de miljømæssige overvejelser eller tiltag i forbindelse med
anlægget af Lynetteholmen?
Svar:
Der er ikke planer om kompensationsafgravning i forbindelse med
anlægget af Lynetteholm.
Det skyldes, at projektets påvirkning af vandgennemstrømningen i
Øresund både i anlægsfasen og efter færdiggørelse er vurderet til at
være ”Ingen/ubetydelig”, jf. By & Havns notat af 8. august 2022 og
den underliggende
rapport fra DHI, ”Anlæg af Lynetteholm –
Screeningsberegninger af muligheden for kompensation af den
blokerende effekt på vandudvekslingen med Østersøen”. Konkret
viste DHI’s undersøgelser, at Lynetteholm reducerer vandgennem-
strømningen svarende til en blokeringsfaktor på 0,25 pct. (0,23
pct. for salt). Hertil kommer, at kompensationsafgravninger i sig
selv vil give anledning til miljøpåvirkning.
By & Havns notat og DHI’s rapport
ligger offentligt tilgængelige på
Transportministeriets hjemmeside:
https://www.trm.dk/temaer/lynetteholm/notater-slides-mm/no-
tat-kompensationsafgravninger
TRU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm. om der i planlægningen af Lynetteholmen er taget højde for eller eksisterer planer om kompensationsafgravning som et eventuelt miljømæssigt tiltag for at afbalancere de påvirkninger, projektet måtte have på havmiljøet
3025299_0002.png
Side 2/2
https://www.trm.dk/temaer/lynetteholm/notater-slides-mm/dhi-
anlaeg-af-lynetteholm
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen