Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del
Offentligt
3035228_0001.png
Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
4. juni 2025
2025 - 2327
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 9. maj 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mike
Villa Fonseca (UFG).
Spørgsmål nr. 366:
Hvordan sikrer ministeren borgernes retssikkerhed i klager over
private parkeringsafgifter, givet at de private selskaber både er ud-
steder og første instans i en klagebehandling?
Svar:
Jeg synes det er rimeligt, at parkeringselskabet skal have mulighed
for at forholde sig til en klage, inden man går videre med sagen.
Det kan være, at sagen kan løses, inden der er behov for at ind-
drage andre parter.
Kontrol og tilsyn med de private parkeringsselskabers praksis vare-
tages af det uafhængige Parkeringsklagenævn, som er oprettet i
henhold til færdselslovens § 122 d. Nævnet har kompetence til at
behandle klager fra forbrugere, herunder sager hvor der rejses
spørgsmål om rimeligheden af selskabernes vilkår. For at Parke-
ringsklagenævnet kan behandle en klage, skal man først have kla-
get til det pågældende parkeringsselskab.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen