Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
26. maj 2025
2025-2208
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 2. maj 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter
Skaarup (DD).
Spørgsmål nr. 358:
Ministeren bedes oplyse, om Transportministeriet og By-, Land- og
Kirkeministeriet har fået afklaret, hvorvidt Lolland Kommune kan
foretage en miljøkonsekvensvurdering af projektet vedr. Lollands
Sydkyst, selvom kommunen
ikke ejer forlandet jf. ”Kommunen
venter på staten, som venter på kommunen, som venter på staten
...” bragt
i Lolland-Falsters Folketidende, den 28. april 2025.
Svar:
For så vidt angår Lolland Kommunes mulighed for at gennemføre
en miljøkonsekvensvurdering, selv om kommunen ikke ejer de be-
rørte ejendomme, henviser jeg til mit svar på spørgsmål 357 (TRU
alm. del).
Før Lolland Kommune kan tage stilling til, om det kræver, at der
foretages en miljøkonsekvensvurdering, er det en forudsætning, at
kommunen har kendskab til det pågældende projekt, og det vil her-
efter formentlig være Lolland Kommune, der som miljøvurderings-
myndighed i henhold til § 17 i lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM) i første omgang skal
afgøre, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering.
For staten gælder, at anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt
skal gennemføres inden for rammerne af dels de udførte vurderin-
ger af projektets påvirkning af miljøet, dels lov om anlæg og drift af
en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i
Danmark.
Ændringer i projektet, herunder eksempelvis i forhold til erstat-
ningsnatur på forlandet som følge af Lolland Kommunes projekt,
vil skulle anmeldes til Trafikstyrelsen, der afgør, om der skal