Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del
Offentligt
3030672_0001.png
Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
28. maj 2025
2025-2202
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 2. maj 2025 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pre-
ben Bang Henriksen (V).
Spørgsmål nr. 356:
Hvad agter transportministeren at gøre for at hindre, at parke-
ringsselskaberne ikke straks gør kunden opmærksom på parke-
ringsfejl, men først henvender sig flere uger og måneder senere jf.
artiklen ”Frederik Falk Ebbekær fik en p-bøde
flere gange dagligt
uden at vide det” bragt i Jyllands-Posten,
den 26. april 2025?
Svar:
Det har aldrig været intentionen med de gældende regler, at parke-
ringsselskaberne skulle indrette sig så kontrolafgifter eftersendes i
stedet for at blive placeret i forruden eller udleveret til parkanten.
Trods dette kan jeg konstatere, at det er præcis det flere selskaber
har valgt at gøre.
Da jeg tydeligt har tilkendegivet, hvordan de nugældende regler
skal forstås, og dette ikke har givet anledning for branchen til at
ændre praksis, har jeg fået udarbejdet et nyt udkast til bekendtgø-
relse, så der ikke kan skabes tvivl om fortolkningen. Udkastet til
bekendtgørelse er sendt i høring.
Med ændringen af bekendtgørelsen tydeliggøres, at det alene vil
være muligt for private parkeringsselskaber at meddele en kontrol-
afgift til føreren ved, at et dokument, som indeholder oplysning om
kontrolafgiften, anbringes umiddelbart synligt på køretøjet eller
overgives til føreren på det pågældende parkeringsområde.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen